0 kommentarer

Matched: Cassias Valg af Allyson Condie

af d. 12. december 2011
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

318

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7079-091-8

Originaltitel

Matched

Udgave

1.udgave

 

Jeg var virkelig spændt på, at komme i gang med ”Matched”. Forsiden var smuk og spændende, og jeg forestillede mig, at det havde et slags budskab og en stærk historie bag. Det viste sig at være tilfældet. Jeg blev grebet af handlingen med det samme. Cassia lever i et samfund, hvor hun ikke tager nogen selvstændige valg i sit liv. Samfundet bestemmer, hvilket tøj hun skal gå i, hvad hun skal spise, hvor meget motion hun må få. De større ting i livet, som hvem hun skal giftes med, have børn med, hvilket arbejde hun skal have, hvor hun skal bo og hvornår hun skal dø, er heller ikke op til hende selv. Kort sagt – hun bliver kontrolleret.

Cassia introducerer os til sin verden, hvor hun bor sammen med sine forældre og lillebror. Hun er spændt på at skulle til Match Ceremonien, en kæmpe ‘fest’, hvor hun får at vide hvem hendes match er. Dvs. hvem hun skal giftes med, have børn og en fremtid med. Det kommer ikke bag på hende, at det er hendes bedste ven Xander, for der er jo en grund til, at det er hendes bedste ven. Men da hun skal se disketten, der indeholder billede og informationer om ham, dukker et andet billede op, og det er af en fyr hun også kender i forvejen. Afvigeren Ky. Snart begynder hun, at lægge mere og mere mærke til ham, og de lærer hinanden at kende på en måde, som kun de to deler, og som de bestemt ikke burde, hvis de skulle gå efter Samfundets regler.

Desværre trækker det ned, at jeg ikke fik fyldestgørende forklaringer på det samfund Cassia lever i. Der er stadig tomme huller, hvor jeg mangler svar på nogle ting, som jeg ville finde det interessant, at høre mere om i netop denne bog. Som f.eks. hvorfor folk kan være Singler, Afviger som Ky og de andre roller de kunne have. Jeg håber på, at der er mere dybdegående forklaringer i den næste bog ”Crossed”. Den er jeg meget spændt på, at læse, for slutningen lagde op til en spændende fortsættelse, hvor Cassias kamp bestemt ikke er slut.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter