0 kommentarer

Matadorens hustru af Colleen McCullough

af d. 26. september 2006
Info
 
Sideantal

462

Udgivet

2004

ISBN

87-555-1485-5

Originaltitel

The touch

 

Colleen McCullough er nok mest kendt for sin roman “Tornfuglene”, som blev filmatiseret med den karismatiske Richard Chamberlain i hovedrollen som præsten Ralph de Bricassart. Men hun har skrevet mange andre romaner, og “Matadorens hustru” er en af de bedre – i et i øvrigt godt forfatterskab.

Elizabeth er kun 16 år, da hun bliver “solgt” af sin far til den rige skotte, Alexander Kinross i slutningen af 1800-tallet. Alexander drog hjemmefra som ganske ung efter voldsomme uoverensstemmelser med faderen. I årene der er gået, er han blevet ufattelig rig og har bosat sig i Australien. Selvom han har en elskerinde, vil han have en ung, skotsk pige, der kan føde ham sønner, så Kinross navnet kan leve videre. Men Alexander kan ikke lade sin elskerinde Ruby i fred. Og Elizabeth kan ikke elske Alexander. Så brikkerne er lagt til et drama.

Som altid serverer McCullough en medrivende kærlighedshistorie, men det er kun en del af bogen. For hun sørger også for at fortælle om Australiens udvikling i og med, at vi følger byen Kinross, fra Alexander finder guld i ingenmandsland til byen ligger færdig der. Herudover hører vi også om de problemer, der var mellem kineserne og de hvide, om kvindernes stilling i samfundet og meget mere.

McCullough skriver gode historiske romaner, og “Matadorens hustru” er ingen undtagelse. Den følger efter den trods alt lidt bedre “Morgans Run”, i det Ruby stammer fra Morgans familie.

Til en dejlig afslappende weekend.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter