0 kommentarer

Maria og Artur : en 1900-talsroman af Jan Arnald

af d. 26. oktober 2007
Info
 
Sideantal

271

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7053-064-4

Originaltitel

Maria och Artur

 

Forfatterparret Maria Wine og Artur Lundkvist er to elskede forfattere nok mest kendt i deres hjemstavn Sverige, og dette er fortællingen om deres barndom, ungdom og voksenliv. Maria Wines barndom, eller Karla Petersens som hun dengang hed, var præget af utryghed og angst. Hun voksede op på et børnehjem, og led under savnet af en families nærvær. Heller ikke Artur havde en specielt lykkelig barndom, men han havde dog sine forældre, skønt han ikke var nært knyttet til dem.

Da Maria og Artur mødes opstår sød musik, men tro nu ikke det betyder, at de levede lykkeligt til sammen til deres dages ende i lykkelig tosomhed. Absolut ikke. Som de to forfattere oplever den stigende popularitet for deres værker og personer, lever de et mere og mere udsvævende liv, med rejser og forskellige partnere. Især Artur er meget udsvævende af natur.

Jeg har ikke læst andet af Jan Arnald, som nok er bedre kendt under dæknavnet Arne Dahl. Hånden på hjertet var bogen ikke en specielt stor oplevelse for mig, da historien simpelthen ikke kunne fange mig. Desuden synes jeg at handlingen indimellem virkede utroligt forvirrende, da der springes en del i tid og mellem de to hovedpersoner. Retfærdigvis skal det siges, at jeg ikke havde hørt om de to forfattere inden jeg læste bogen, og havde det været tilfældet, ville udbyttet af bogen formentlig have været større.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter