0 kommentarer

Marcipansøstre af Ane-Marie Kjeldberg

af d. 24. november 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

211

Udgivet

2008

ISBN

978-87-91718-73-1

 

Bogens hovedperson, Eva, er en helt almindelig pige, der bor med sine forældre i Silkeborg. Der lever hun et roligt og forudsigeligt liv “Jeg byttede glansbilleder og hønseringe med Lene, lånte bøger på skolebiblioteket og læste og læste.”. – indtil hun som 12-13 årig begynder at komme i klassekammeraten Caritas´ hjem. Her er meget anderledes end hjemme. Her hersker en frigjort stemning, en frigjorthed, der både skræmmer, pirrer, frastøder og tiltrækker Eva på samme tid. Caritas’ storesøstre, Arendse og Dike har en meget grænseoverskridende opførsel. De er meget fokuseret på sex og for dem er det helt naturligt at være nøgen sammen med andre.

Da den unge læge Flemming flytter ind i lejligheden overfor, bliver de 4 unge piger hyppige gæster i hans hjem. Her ser de i kunstbøger og taler om sex – og tager sol på tagterrassen, nøgne.

Hjemme forsøger Eva at glide tilbage i rollen som den lille pige – men noget er ændret for altid. Hendes forældre har ingen fornemmelse af hvad der sker, og moren formår ikke at tale med datteren om det, der rører sig i hende. Hendes mor tror stadig hun er den lille uskyldige pige, og Eva må klare de voldsomme oplevelser alene.
Eva har en fornemmelse af, at det, der foregår, er forkert – og hun føler, at hun må gribe ind. Det får store konsekvenser for dem alle – ikke mindst for Eva og Flemming.

Det er en meget modig og tankevækkende bog om puberteten og unge pigers seksualitet.
Bogen giver anledning til tanker om, hvem der egentlig er de(n) skyldige, og hvem der er offeret eller ofrene. Hvem udnytter egentlig hvem? Det er ikke så sort/hvidt, som omgivelserne gerne vil gøre det til. Læs bogen – og døm selv.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter