0 kommentarer

Manden som påskud af Dorrit Willumsen

af d. 25. februar 2009
Info
 
Sideantal

100

Udgivet

1980

ISBN

87-7456-001-8

Udgave

1.udgave

 

“Manden som påskud” handler om en velhavende mand, hans ex, hans kone Lisa (som vil skilles, tror hun nok), hans elskerinde (som ikke kan slippe ham) og de to døtre Lone (den forkælede) og Monica (den forladte).

Sproget i bogen er meget poetisk, man ser langsomt de forskellige, fragmenterede relationer i flere aspekter, men får egentlig ret sparsom information om de egentlige hændelser og omstændigheder.

Noget af det, der falder én i øjnene, når man læser lidt ældre litteratur, er de anderledes temaer/den anderledes samtid der reflekteres over, (den hjemmegående husmor, det problematiske i overhovedet at VÆRE alenemor, kvindens afhængighed af manden mm).

Elskerinden gennem mange år, Marianne, kan i sin evige venten ikke engang tage på ferie eller gå ud og spise uden “ham”. Hun lever i forberedelserne, og har opgivet at få familie eller fast partner.

‘For hun kan bestemt kun elske ham. En tragisk historie – eller en praktisk historie, tænker hun i samme åndedrag.
De vil altid være knyttet til hinanden.
Han vil leve i handlingen. Hun i forventningen. Og hun vil altid behøve ham som påskud.’ s 92.

Både Lisa og Marianne er fastholdt i det magelige, lidt apatiske og økonomisk fordelagtige i at opgive deres selvstændighed og lade sig være afhængige af ham.
(Lisa har ikke penge selv, men køber alt på konto, som han betaler – når han husker det.)
Jeg synes egentlig ikke manden fremstilles specielt usympatisk – de er bare ikke rigtigt på bølgelængde, og de voksne kvinders opfattelser af egne motiver og følelser fremstår skæve

‘Hun taler om følelser og forventninger. Han tænker på hjemmet og familien. “Men vi har jo prøvet -” siger hun vagt. Han tænker på hendes forsoningsmåltider og små forbeholdne kys. “Hvad -” siger han, “Hvad mener du, du har prøvet?”
Hendes røgfarvede fortvivlelse. Hendes bleghed. Hendes lille hovne næse. “Vi er jo ikke mere forelskede -”
“Efter mere end ti år” siger han. “Det ville være perverst”
De er ikke noget særligt par.’ s. 21

Lisa begynder dog at vokse lidt med opgaven efterhånden som ægteskabet falder fra hinanden, og datteren Lone har generelt lidt mere power, og repræsenterer måske forfatterens håb for fremtidens kvinder.

Der er også en del fællesnævnere med verden anno 2009; skilsmissebørn, utroskab, nærvær, magtforhold i familien osv. Det er heller ikke nyt, at livet og forholdene ikke altid går som man ønsker sig, og at man selv må påtage sig en del af ansvaret…
Til gengæld gør det virkelig ondt, når man læser om hvordan Monicas mor, efter skilsmissen, gemmer sig for sin lille datter i en park og forsvinder, så pigen ender på et børnehjem, indtil mor finder en ny mand og tager hende hjem igen – på prøve.
Gæt hvordan det går hende…

Det var sjovt at læse en af Dorrit Willumsens tidlige værker, og især sproget og de skarpe situationsbeskrivelser gør den stadig læsværdig.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter