0 kommentarer

Manden som gik op i røg af Maj Sjöwall og Per Wahlöö

af d. 27. juni 2007
Info
 
Sideantal

212

Udgivet

1975

ISBN

978-87-7053-054-5

Originaltitel

Mannen som gick upp i rök

 

“Manden som gik op i røg” er en anderledes krimi. Handlingen udspiller sig dels i Sverige dels i Ungarn. Martin Beck må afbryde sin sommerferie og rejse til Budapest i Ungarn for at assistere det Ungarske politi med at eftersøge en svensk ugebladsjournalist. Journalisten har kun været forsvundet nogle ganske få dage, og Beck kan tilsyneladende ikke få en ordentlig forklaring på, hvorfor han skal lede efter den forsvundne på daværende tidspunkt. Der er ingen umiddelbare tegn på, at der sket en forbrydelse, men embedsmænd tæt på udenrigsministeren beordrer en undersøgelse sat i gang.

Romanen foregår i 70’erne før jerntæppets fald, og det afspejler sig selvfølgelig i Becks samarbejde med det ungarske politi og i hele hans ophold i Budapest. Samtidig er der hele tiden en undertone af at det egentlig passer Martin Beck udmærket at få afbrudt sin ferie, som han ellers skulle have tilbragt sammen med konen og børnene på en lille ø i skærgården.

Det er den anden bog i serien “Roman om en forbrydelse”. Serien består af 10 romaner, alle stærkt kritiske over for samfundet i almindelighed og det svenske socialdemokrati i særdeleshed.

Som de øvrige ni er dette også en rigtig god krimi.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter