0 kommentarer

Manden fra bjergene af Kjell Eriksson

af d. 5. juli 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

374

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7955-658-4

Originaltitel

Mannen från bergen

 

”Manden fra bjergene” er sjette bind med Ann Lindell som kriminalkommissær. Bogen er nomineret til årets bedste svenske kriminalroman. Eriksson har godt greb om det han skriver og han kommer rundt i mange afkroge af det kriminelle miljø.

Manuel Alvarez’ bror Angel bliver myrdet, og hans anden bror Patricio sidder i fængsel i Sverige. Derfor rejser Manuel fra Mexico til Sverige for at finde ud af, hvad der er sket. Det bliver en lang rejse til et andet land med en fremmed kultur og helt anden livsstil end den han kender.

Sideløbende med at vi følger Manuel, følger vi Ann Lindell, som skal opklare mordet på en mand, som næsten er umulig at identificere. Hun har sin kendte stab (fra de fem tidligere bind) bag sig, og det bliver en svær opgave.

Der er mange uforklarlige hændelser i området nær Uppsala, som alle spiller ind i plottet og dets opklaring. Og selvfølgelig også mange kriminelle som domineres af narkobagmænd.

Romanen er rigtig godt skrevet. Der er et godt plot som har fokus på mange kriminelle handlinger og interessante personer. Men på trods af det, blev jeg på intet tidspunkt rigtig grebet af historien, og måtte kæmpe lidt med mig selv for at læse bogen færdig. Det er ikke en direkte dårlig bog den tiltaler mig bare ikke rigtig og jeg kan ikke leve mig ind i hovedpersonerne, som forbliver svævende og utydelige for mig.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter