0 kommentarer

Manden der opdagede at han ikke eksisterede af Svend Åge Madsen

af d. 5. november 2007
Info
 
Sideantal

239

Udgivet

2007

ISBN

978-87-02-06206-9

 

Jeg så forleden et interview med Svend Åge Madsen, hvor han fortalte hvad en god læseoplevelse ville være for ham. Det var nemlig ikke en “pageturner” men hellere en roman, hvor læseren blev nødt til at stoppe læsningen efter nogle kapitler, så det læste kunne bundfælde sig, hvorefter han eller hun så, interesseret naturligvis, ville give sig i kast med de næste.

Et synspunkt som ovenstående kan man ikke være uenige i, og jeg læste efterfølgende novellesamlingen: “Manden der opdagede at han ikke eksisterede” hvilket ikke overraskende viste sig at være præcis den type læseoplevelse, som Svend Åge Madsen foretrækker, og hans mening holder. Novellesamlingen er en læseoplevelse ud over det sædvanlige.

Den kredser om livets store og små drømme, detaljer og tvister som kan vise sig, at være altafgørende eller af mindre betydning, og som man aldrig som menneske man gennemskue. Nogle lever et helt liv i en andens fodspor, og får straffen til sidst, hvilket er tilfældet i novellen: “Et træk forud” Og andre ved hvad de vil have, og spiller de spil der skal til for at få det uden at tabe selvrespekten, som i novellen: “Påskebrylluppet i Gørsted.

“Manden der opdagede at han ikke eksisterede” er gode historier der sætter de store tanker i gang, og det er uden tvivl en af de bedste novellesamlinger jeg endnu har læst, og den anbefales hermed på det varmeste.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter