0 kommentarer

Man siger så meget af Rune T. Kidde

af d. 29. oktober 2015
Info
 
Sideantal

48

Udgivet

1980

ISBN

87-7529-622-5

 

Henning Kures bagsidetekst burde have været forordet, for først der falder ti-øren: ‘Materialet til dette album fandt jeg i en plastikbærepose hos Rune. Det er alt sammen noget der er lavet under en ugelang depression, hvor Rune havde isoleret sig helt fra omverdenen’.

Albummets første halvdel prydes af helsides ‘malerier’ af omridset af en person der er dybt nede i kælderen. Der tegnes enten ret simpelt eller hamrende abstrakt, og bortset fra det tydelige mismod, er meningen svær at tyde. Men selv om det er svært at se meningen er det tydeligt at den kælder tegneren er nede i, må være ret dyb.

Heldigvis skifter han vinkel og derfra bliver det til tre-billeders strips, som de kendes fra avisernes tegneserier a la Basserne, Hagar osv. Runes strips har bare et eller andet dyr der hen over tre billeder filosoferer over livets elendighed. Grafisk sker der ikke noget, de kan måske skifte ansigtsudtryk eller løfte et ben, mere rækker tegnekræfterne under depressionen åbenbart ikke til. Tegningerne er ekstremt simple, det har ikke taget mange sekunder at lave hver enkelt.

Et forløsende klarsyn underminerer mismodet, humoren er stadigt med, og den har sikkert hjulpet Kidde ud af depressionen: En fantasifugl tænker højt – ‘det er så fjollet….at være bange for…. at være fjollet…’

Albummet fejrer sejren over depressionen med sin livsklogskab og latente lallegladhed. Tegneserien indeholder imponerende meget tankegods og Kidde klasker sømmet lige på hovedet. Senere har han udgivet et par albums mere i samme stil, – tre-billeders strips med enkle ubevægelige figurer, men ‘Man siger så meget’ er bedre for her har han rigtig meget på hjerte. Med styrke og en mild livsglæde, for på trods af depressionens åg er det livsglæden der driver skaberværket her. Den er stedet hvor livsmodet findes igen. Tak Rune.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter