0 kommentarer

Man gjorde et barn fortræd af Tove Ditlevsen

af d. 3. oktober 2007
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

216

Udgivet

1974

ISBN

87-00-28791-1

Originaltitel

Man gjorde et barn fortræd (dansk)

 

Kirsten er ung i Danmark i 40’erne. Hun er enebarn og bor hjemme hos forældrene, som prøver at fastholde hende i barnerollen. De har det bedst, når hun sidder hjemme hos dem om aftenen og ikke er sammen med andre unge. Når hun ikke skal nogen steder om aftenen sænker der sig en ro over den lille stue. “Der blev ingenting sagt, men faderen lagde sig bedre til rette på divanen, og moderen lænede sig tilbage i stolen med hænderne hvilende på skødet, som var en byrde løftet fra hendes skuldre”.

Kirsten bærer på en tung hemmelighed, som til dels ødelægger hendes ungdom. Det er ikke noget de taler om derhjemme. “Hun havde aldrig talt med sine forældre om noget som helst alvorligt”. Hun vil egentlig gerne tale med sin mor, “men der var ingen fortrolighed imellem dem, de var begge lige hjælpeløse i deres ensomhed og ingen af dem magtede at nærme sig den anden”. I sin ungdom konfronteres hun med det, der skete, da hun var barn, og den konfrontation er nødvendig for at hun kan heles, kan komme videre med sit liv.

Gennem bogen får man en god fornemmelse af livet omkring år 1940 – om klasseskel, trange kår, små kolde værelser. Beskrivelsen af forældrene – faderen, arbejdsmanden, der om aftenen fordyber sig i bøger, “den vidunderlige bog, der bragte ham alt det, livet havde snydt ham for”. Moren, der er bitter over at skulle klare hjemmet alene og lader det gå ud over Kirsten.

Der er mange kloge ord i bogen, om hvordan forældre i deres uvidenhed og i bedste mening kan skade et barn. Kirsten føler at hendes personlighed er blevet holdt nede, de har dels pylret om hende, dels givet hende klø når hun gjorde noget galt. Eller straffet hende ved ikke at tale til hende i flere dage.

Tove Ditlevsen kan sagtens læses her næsten 70 år senere, uden på nogen måde at virke forældet.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter