0 kommentarer

Mænd i stykker af Søren Lind

af d. 15. oktober 2014
Info
 
Sideantal

132

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7973-700-6

 

Lind har fået en splint af troldspejlet i begge øjne, og gennem disse oplever vi et forvredet Danmark, hvor kun stednavnene forekommer bekendte. I to af historierne trækker koleraen et spor af råddenskab og død efter sig tværs gennem et gispende København, den ene foregår i 1853, den anden gudhjælpemig nu om dage! I en tredje vanvidsberetning suges vandet ud af Øresund; dér står broen, “der i vandmassernes fravær er spændt ud over en kløft.” Og minsandten, om Lind ikke også inviterer terroren i al sin gru indenfor i vor midte.

I “Kolerasommer” tøffer Martin rundt med bræk på reverset og fæle tømmermænd. Han tør ikke ringe hjem til Sofie, der sikkert har det endnu værre og bliver gram i hu, hvis han forstyrrer. Hvad var det nu, de skændtes om? Omkring ham er en for længst glemt sygdom blusset op igen og kræver hundredvis af dødsofre. Selv har han det ikke for godt, men det er vel bare den megen sprit.

“Der er sikkert fuldt hus til eftermiddagskoncerten i Kongens Have. Hvis jeg ikke husker helt galt, mediterer et par jazzmusikere over Kierkegaard. To spillemænd på dækket af Titanic. Byens velstillede har masser at underholde sig med, mens koleraen buldrer gennem fattigkvartererne. Det skorter heller ikke på fornemme varer til dem, der har råd. Her til morgen havde Mad&Vin i Magasin en helsidesannonce for rensdyrfrikadeller og champagnemarineret fasan.”

Med sin modbydeligt veltunede pen fremmaner Søren Lind et middelalderligt sceneri, der forekommer sært realistisk. Selv om det foregår i vore dage. De mindre bemidlede dør som fluer i strømme af diarré, de bedre stillede muntrer sig ubekymret, før de kører hjem til rigmandsghettoerne i forstæderne.

I “Kolerasommer 1853” er handlingen flyttet tilbage til H.C. Andersens København. En berømt, men ugleset vaudevilleforfatter er måske, måske ikke skyld i en yndig skuespillerindes død og ser sit snit til at flygte i ly af en grasserende koleraepidemi. Mange år efter overværer hans datter et teaterstykke, der virker stærkt inspireret af de dramatiske begivenheder, dengang hun blev undfanget. Hvem har skrevet det?

De to kolerahistorier er ækle på den gode måde, men er stadig vand ved siden af to andre noveller. “Nekronologi” og “Syndflod” trækker i dén grad tænder ud. I den første følger vi en mand, der konstant oplever “forskydninger”. Det ene øjeblik ligger han fastspændt i sengen på et badehotel, det andet er han i New York, hvor han ser en person hænge sig i fuld offentlighed. Er manden splittergal?

I “Syndflod” ligger en højtstående embedsmand eller direktør fastspændt under jorden og venter på at dø. Terrorister har kidnappet ham og bortopereret hans hånd. Det stinkende sår tiltrækker rotter.

Stående applaus for Søren Linds fantasi, empati og stilsikre skriveevner. “Mænd i stykker” er kvalmt dragende og aldeles tidløs. At nogle af slutningerne føles en kende tamme, er til at leve med. Det er såmænd befriende nok at få den ildelugtende finger trukket op af halsen ind imellem.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter