0 kommentarer

Madame Terror af Jan Guillou

af d. 13. februar 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

416

Udgivet

2006

ISBN

87-7053-017-3, 978-87-7053-017-0

Originaltitel

Madame Terror

 

Agenten over alle agenter, den svenske Carl Hamilton er tilbage. Ikke som agent eller spion, men som viceadmiral i den palæstinensiske flåde, som består af en enkelt ubåd. Det lyder lidt langt ude, men ikke desto mindre er det en yderst velskrevet og meget fængslende roman.

Bogen cirkler omkring situationen for palæstinenserne i Gaza, godt og grundigt influeret af diverse regeringer i USA, Europa, Rusland og Israel selvfølgelig. Bogen er fiktion, men blandet op med scener og personer fra den virkelige verden. Bl.a. har den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice en fremtrædende og meget positiv rolle i romanen.
Der er ikke en direkte hovedperson, men man følger den Palæstinensiske agent Mouna al Husseini tæt samt naturligvis Condoleezza Rice og Carl Hamilton.
Palæstinenserne køber en moderne russisk ubåd og moderniserer den yderligere, med det resultat at den er selv de amerikanske atom-ubåde overlegen. Carl Hamilton bliver udnævnt til viceadmiral i den palæstinensiske flåde, som kun består af førnævnte ubåd, og så angriber man med stort held den israelske havneby Haifa.

Bogens videre handling skal ikke afsløres her, men spændende er den både i de store linier og i detaljerne. Jan Guillou har som sædvanligt sat sig grundigt ind i det, han skriver om, og han skriver ud fra sin egen personlige politiske overbevisning, og det gør ikke noget, at han ikke er enig med George Bush og Ehud Olmert.

En absolut anbefalelsesværdig politisk spændingsroman.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter