0 kommentarer

Madame Dorothea af Sigrid Undset

af d. 28. august 2006
Info
 
Sideantal

247

Udgivet

1976

Originaltitel

Madame Dorothea

Udgave

1.udgave

 

Bogen foregår i slutningen af 1700-tallet i Norge. Bogens hovedperson er Madame Dorthea, en kvinde på ca. 40 år, gift for 2. gang med Jørgen, med hvem hun har været i gift i 16 år og har 7 børn i alderen 15 år til spædbarn. Bogens handling foregår over en periode på ca. tre måneder. Manden, Jørgen, tager ud for at lede efter de to ældste drenge, der er taget af sted med deres lærer – og kommer aldrig tilbage.

Bogen har som sådan ingen egentlig handling – det er mere en beskrivelse af Madam Dortheas gøren og laden i tiden efter mandens forsvinden. Selv om selve handlingen kun strækker sig over tre måneder får vi også kendskab til Dortheas og hendes mors liv forud for denne periode. Således har Dorthea været gift før, som 16-årig – et arrangeret ægteskab med en gammel mand, som hun passede i hans sidste leveår, før han døde. Hendes mor har været gift fire gange – de tre første mænd døde.

Der er en mængde bipersoner i bogen – de vigtigste er nok kaptajn Cold og hans husbestyrerinde, Marie. Dorthea passer Marie under hendes “sygdom” der skyldes en provokeret abort, da hun venter barn med Cold, som ikke ønsker at gifte sig med hende.
“Stakkels menneske – Selvom man nok kan sige, at hun havde været ude om det, er det nu alligevel en stor skam.”

Bogen er en skildring af tiden i slutningen af 1700-tallet, man får et indblik i den tids syn på kvinder og børn, som ligger meget langt fra vores verden i dag. Børnene tiltaler deres mor “De”, og da faren forsvinder, er der flere tilbud fra andre om at tage sig af børnene. Det forventes ikke, at en enke kan tage sig af syv børn.

Der mangler dog efter min mening mere handling i bogen, og en egentlig slutning på historien får man heller ikke.
– Denne anmeldelse deltager i Bogrummets sommerkonkurrence 2006

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter