0 kommentarer

Måske Esther af Katja Petrowskaja

af d. 10. juni 2015
Info
 
Sideantal

238

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7973-686-3

Originaltitel

Oversat fra tysk

 

“Måske Esther” er en meget smuk fortælling om at finde sig selv, ved at finde hoved og hale på fortiden. Katja Petrowskaja forsøger at kortlægge sin families historie, men det er ikke nemt, da familien er jødisk og der derved er mange led, der helt er forsvundet. Simple ting som navne er gået i glemmebogen, og det er blandt andet jagten på disse som Katja rejser rundt i Europa for at finde. Navne på tabte og glemte familiemedlemmer, som forsvandt under Holocaust.

Katjas familie har været præget af en linie af lærere og talepædagoger. De har grundlagt mange hjem for døvstumme børn, som de har taget sig godt af. Katjas nulevende familie har desværre ikke været gode til at tale om fortiden, hendes mormor Rosa, der oplevede krigen på nærmeste hold, har været ganske tavs. Og da Rosa dør, finder Katja ud af, at fortiden er ved at dø fra familien, hvis ingen prøver at gå tilbage. Så Katja rejser som sagt ud i Europa, og selvom familiens navne er mange og enddog staves på mange måder, finder hun flere overraskelser undervejs. Ukendte børn fra oldefaderens første ægteskab dukker op, som endda har overlevet krigen og har nulevende slægtninge.

Katja prøver også at kortlægge mysteriet om sin morfar. Han var ikke jøde, men ukrainer og forsvandt i en fangelejr. Han overlevede krigen, men vendte alligevel først hjem til familien efter 40 år. Hvad skete der i mellemtiden, og hvorfor taler man ikke om det i familien?

Jeg synes bogens fortællestil er en rigtig god måde, at opleve en families tragedie på. Selvom Katja blev født i 1970, vil hendes liv altid stå i skyggen af Holocaust. Heldet tilsmilede lige præcis hendes far så meget, så han ikke omkom sammen med mange andre jøder. Og dette præger hendes liv og ikke mindst hendes tanker.

Bogen indeholder dog desværre et par slåfejl, som jeg egentlig havde valgt at se gennem fingrene med. Men i et af bogens sidste afsnit, som handler om morfarens historie, er der desværre en del sjusk. Han bliver skiftevis kaldt morfar og farfar, selvom det tydeligvis er morfaren, det drejer sig om. Det er mærkelig, at det ikke er blevet opdaget inden udgivelsen.

Men bogens budskab er utrolig stærkt og vedkommende her på 70 årets for krigens afslutning. Og den får 3 meget store stjerne fra denne anmelder.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter