0 kommentarer

Måske er håbet større end virkeligheden af Finn Wiedemann

af d. 11. september 2015
Info
 
Genre
Sideantal

213

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7528-871-7

Udgave

1. udgave

 

“Måske er håbet større end virkeligheden” er Finn Wiedemanns tredje roman. Han har tidligere udgivet de historiske erindringsromaner ”I grunden har vi det jo godt ”(2013), der foregår i 70erne oplevet gennem et barns øjne, og den mere alvorlige familiekrønike ”Vi er her kun til låns i al slags vejr ”(2014), som foregår i 50erne og 60erne. I ” Måske er håbet større end virkeligheden” er vi i nutiden, men ser tilbage på ungdommen i 70erne, og hvad den har betydet for den videre udvikling i Niels´s liv.

Niels er en 60 årig universitetsprofessor, som har været helt fremme i offentligheden og de politiske debatter, men tingene begynder lige som at gå ned ad bakke. Han bestemmer sig for at sige sit job op og flytter fra sin kone og deres hus i Odense for at slå sig ned i sit barndomshjem i en mindre by på Nord Fyn. Her begynder han at sætte hjemmet i stand, alt i medens han isoleret fra det moderne samfunds teknologi, bruger tiden til at fundere over, hvorfor han har forladt kone og job. Samtidig vælder minderne frem og han genoplever sin ungdom i 70’erne og tiden sammen med vennen Rune. Et tæt venskab mellem to mennesker, hvis livsbaner går i hver sin retning, men alligevel er flette sammen.

Hvert kapitel i bogen indledes med en strofe fra 70érnes musik, så jeg som læser (årgang 58) bliver i den grad hensat til den tid. Beskrivelserne af turene på knallert rundt i Mesinge, Kerteminde og Odense bringer også minder frem fra min ungdom, da jeg opvokset i Odense og med familie i Mesinge, har færdes de samme steder. Så for mig er bogen en fin rejse tilbage i min egen ungdom.

For andre læsere der ikke har de samme relationer, er det er fin lille bog meget velskrevet som giver et godt billede af tiden, og nogle fine refleksioner over hvorfor livet former sig som det gør.
Lån bogen på biblioteket.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter