0 kommentarer

Lyskabinettet af Morten Ramsland

af d. 14. oktober 2018
Info
 
Sideantal

464

Udgivet

2018

ISBN

978 87 638 5322 4

Udgave

1. udgave

 

Efter års samliv med traditionel sex afslører Overbecks kone en dag, at hun er masochist. Hun drømmer om at blive slået og ydmyget af mænd. “Straks begyndte forestillingen om mennesket som et mørkt hus med aflåste værelser at danne sig i hovedet på mig,” fortæller han.

Psykoterapeuten Overbeck opfinder et lyskabinet, der kan oplyse hans patienters dunkle afkroge og dybe længsler. Det er i dette lyskabinet, hovedpersonen Thomas søger hen for at finde årsagerne til de bølger af “farveløshed”, der rammer ham. Måske bunder hans livslede i ubevidste seksuelle tilbøjeligheder, i en helt grundlæggende kønsforvirring?

Udsat for Overbecks skarpe lys finder Thomas tilbage til dengang, han fik “Hår på pikken” (en af kapiteloverskrifterne), til hans første onani i det lune badekar, til frydefulde stunder, hvor han i fantasien underkaster sig en pige og senere i realiteten en dreng. Og en pige. Og en dreng.

Kernen i Thomas’ beretning er, at almindelig sex med en almindelig kvinde simpelt hen ikke duer: “Vi ville kortslutte i et meningsløst dødvande mellem to minuspoler, der ikke kunne nå hinanden.” Men hvad så? Det er dét, Thomas og Overbeck skal prøve at analysere sig frem til.

Morten Ramsland retter i sin nye roman “Lyskabinettet” projektøren mod en ærkedansk mand, hvis opvækst næppe adskiller sig nævneværdigt fra så mange andre mænds. Morten Ramsland fik i 2005 et sensationelt gennembrud med slægtsromanen “Hundehoved”, der solgte 250.000 eksemplarer og blev oversat til 20 sprog.

Helt så vellykket er ”Lyskabinettet” beklageligvis ikke. På plussiden tæller de mange lange klip fra Thomas’ ungdom. Erindringerne er sødmefulde og sjove, sådan lidt ”Vil du se min smukke navle”-agtige med mere kant. Tydeligvis har Odense-forstaden Tarup i 70’erne og de følgende årtier ikke været noget kedeligt sted at vokse op.

Voksenklippene med kone, børn og daglig trummerum bliver derimod stereotype, overtydelige. Som om forfatteren ikke har afstand nok til sit stof. Vi HAR forstået, at Thomas er helt sin egen og kræver mere smæk på frikadellen. Så når den sagesløse hustru Sidsel som så mange før hende ikke kan levere, må Thomas videre i sit egocentriske liv.

Helt ude i hampen er de små sekvenser med Overbeck og det fysiske eller metaforiske lyskabinet: De virker påklistrede, fortænkte, og trækker dele af handlingen over i det parodiske.

Morten Ramsland løfter modigt dynerne og afslører et eksistentiel skisma om heterogen kønsidentifikation i et overvejende homogent samfund; et område, som endnu ikke er så oplyst i mainstreamlitteraturen. Point for dét.

Stoffet bliver imidlertid aldrig helt forløst, hverken i bredden eller dybden. Den konstant springende handling og det vildtvoksende persongalleri flakser hid og did, og læseren ender med en let slatten fornemmelse af coitus interruptus.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter