0 kommentarer

Lyset i havet af M.L. Stedman

af d. 5. marts 2014
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

461

Udgivet

2013

ISBN

978-87-92550-98-9

Originaltitel

The Light between Oceans

 

Sted: Australien. Perioden efter første verdens krig, et samfund med dybe sår efter krigen.

Tom var soldat i første verdenskrig, og vendte hjem med usynlige ar; i dag ville vi kalde det for posttraumatisk stress men det var ukendt dengang. Han har mareridt, isolerer sig, derfor tager han job som fyrmester på fyret på den vestligste ø i Australien. Der er en båd med forsyninger hver anden, tredje måned. Tom bliver gift med Isabel, kaldet Izzy. Deres ulykke er at de ikke får børn.

En dag finder Tom en båd med en død mand og en lille baby som lever. Izzy overtaler Tom til ikke at nævne det til myndighederne, så de kan tage den lille pige til sig og opdrager hende som deres egen. Izzy’s to brødre blev dræbt i krigen og Izzy’s forældre er meget deprimerede men ser med deres barnebarn en mere positiv fremtid, det føles som sårene begynder at hele op. Efter flere år hører de historien om en kvinde som var gift med en mand af Østrigsk baggrund, som blev overfaldet af pøblen, han forsvandt med deres 2 måneder gamle datter.

Tom har fået orden i sit liv ved at følge reglerne og har det meget dårligt med ikke at have fortalt sandheden. Selvfølgelig kan ikke intet skjules og alt bliver opdaget. Han føler det var rigtigt at tage hans elskede datter til sig; men forstår på den anden side hvordan den rigtige mor føler.

Jeg bor i udlandet hvor bestandige krige kommer og går, hvor fred er noget som ikke er sikkert og kun midlertigt, og hvor de fleste unge mænd og kvinder er soldater; alle kender nogen som er blevt såret eller dræbt i krig eller terroristhandlinger. Denne bog beskriver realistisk hvordan krig influerer på den enklte soldat, men også de pårørende og derigennem hele samfundet; det er beskrevet som jeg også oplever det.

Men jeg synes hele problemstillingen om en kvinde som er obsessiv og på alle mulige måder vil have et barn, er trættende og urealisk, og på grænsen af sindssyge. Derfor kun 3 stjerner, hvilket er betydeligt lavere end hvad udenlandske anmeldere gav.

Let læst på engelsk.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter