0 kommentarer

Lysende republik af Andrés Barba

af d. 23. december 2018
Info
 
Sideantal

181

Udgivet

2018

ISBN

978-87-92064-20-2

Originaltitel

República luminosa - oversat af Ane-Grethe Østergaard

Udgave

1. udgave

 

Forlaget Skjødt, spansk på dansk, som de skriver på bogens flap og fortsætter: ”Som en lille revolution kæmper vi for et nyt boom af litteratur fra de spansktalende lande i Danmark.”

Det lyder spændende, og indtil nu har forlaget gået under min radar, men kommer der flere udgivelser som ”Lysende republik”, står jeg gerne klar.

Historien foregår i et tropisk land, måske i Sydamerika, i en fiktiv mellemstor by på et par hundrede tusinde indbyggere. En ung embedsmand ankommer til byen sammen med sin kone og dennes datter. Han er ansat i Afdelingen for Sociale Anliggender, og som et ondt varsel, kører de en hund ned, da de ankommer til byen. Fortælleren sidder 22 år efter og skriver om begivenhederne, der førte til at 32 børn omkom i byen i 1994. Børnene er ikke helt almindelige, de har bl.a. deres helt eget sprog, som kun de forstår. De dukker op fra junglen, tigger og sælger ting, senere hærger de byen med overfald, og forsvinder så sporløst.

Bogen er på samme tid både skræmmende og dragende og en enestående oplevelse at læse. I starten var jeg i tvivl om det handlede om en virkelig begivenhed, men det er Gud ske lov fiktion. Men Andrés Barba skriver, som var det en dokumentar. Han henviser til avisartikler, dagbøger og afhandlinger baseret på de 32 børns dødsfald. Og han skriver virkelig godt: ”Af og til tror man, at man skal ombord på en potent undervandsbåd for at nå ned i dybet af den menneskelige sjæl, og ender til sin egen overraskelse iført dykkerkostume i gang med et forsøg på at dykke i et badekar.”

Det er en af den slags bøger, der bliver siddende i bevidstheden i lang tid. Begivenhederne i bogen er foruroligende, og alligevel giver forfatteren os en følelse af, at det hele er ok, hvilket er endnu mere foruroligende. Bogens tema omkring børns uskyldighed og uskyld, deres løsrivelse fra de voksne og fremmedgørelsen, er både fascinerende og skræmmende godt fortalt. De små episoder mellem pigen, som fortælleren kalder sin kones datter, og fortælleren selv, er smertefulde og mystiske, som hele fortællingen om de 32 børn også er. Man kan også blot læse den som en gyser, der langsomt bygges op.

Læseren får virkelig en på opleveren og noget at tænke over, når man har læst ”Lysende republik”. Den er ikke særlig lang, og i lille format, men fortællingen er gigantisk.

Vandt den store spanske romanpris, Permio Herralde i 2017.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter