0 kommentarer

Lys over Linnemann af Annegret Friedrichsen og Johan de Mylius

af d. 15. juni 2017
Info
 
Sideantal

251

Udgivet

2014.

ISBN

978-87-7917-382-9

Udgave

1. udgave

 

Lys over Linnemann” er den velvalgte titel på en ny og tiltrængt bog om Sydslesvigs vel nok største dansksprogede forfatter gennem tiden: Willy-August Linnemann (1914-1985). Bag bogstavrimet og et foto, der spiller med på titlen, gemmer sig den kendsgerning, at Willy-August Linnemann er gået lidt i glemmebogen. I hvert fald er hans plads i den danske litteraturhistorie ikke så fremtrædende. I den seneste udgave af Danske digtere i det 20. århundrede (2000) er Willy-August Linnemann slet ikke nævnt, og i Dansk litteraturs historie (2006) får han blot en halv snes linjers mager omtale.

Og det kan man undre sig over. Der er også modestrømninger, når det gælder litteratur. Det er ikke alt, der holder evigt. Men har Linnemann virkelig fortjent et så anonymt eftermæle? Han fik både Kritikerprisen, boghandlernes Gyldne Laurbær og Holberg-medaljen.

Man kommer til at tænke på, at dem, der er feterede i dag, hurtigt kan være glemt i morgen. Desto mere berettiget er den biografi, forfatteren, oversætteren og forskningsbibliotekaren Annegret Friedrichsen har redigeret i samarbejde med professor Johan de Mylius, der er mest kendt for sin H.C. Andersen-forskning. Annegret Friedrichsen er sydslesviger, ligesom Willy-August Linnemann var det.

Antologien er opdelt i fire tematiske dele: 1. Linnemanns liv og værk. 2. Genlæsning af forfatterskabets store serier. 3. Nedslag i de enkelte bind i serien Europafortællinger. 4. De tidlige værker og Linnemanns rejsedagbøger.

Linnemann var overbevist europæer og for det europæiske fællesmarked. Ikke uden at være i opposition til strømningerne inden for mindretallene, som Annegret Friedrichsen konstaterer i sin fine gennemgang af Linnemanns liv og værk. Her begriber læseren for alvor, at Linnemann også kan have en relevans i dag. Ikke blot for sin fremsynede indgang til det europæiske, men også for sit forankring i det traditionelle regionale og sin vægt på det flerkulturelle som en mulighed. Linnemann var lokal og global (i et europæisk perspektiv).

Men hvorfor blev Linnemann dømt ude? Sådan spurgte en af denne bogs bidragydere, tidligere seminarielektor Sten Abrahams, i et indlæg i Kristeligt Dagblad sidste år. I indlægget kommer Sten Abrahams med flere relevante svar, der dog ikke er helt så entydige, men langt mere differentierede i Lys over Linnemann. Er det virkelig marxistiske litteraturforskere, der har haft held til at udradere al »borgerlig« og religiøs litteratur? Niels Gunder Hansen, professor ved Syddansk Universitet og tidligere litteraturredaktør på Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad, nøjes forsigtigt med at spørge, om Linnemanns eksklusion af dansk litteraturhistorie mon skyldes, at Linnemanns skæbnefortællinger fra grænselandet – primært i Europafortællinger – er blevet klassificeret som lidt uvedkommende »udlændingehed« i Danmark?

»Man kan spekulere på, om en grund til, at værket er røget ud af dansk litteraturhistorie, ikke er, at dets hovedscene er lagt uden for Danmark (nemlig i Flensborg)? Ville en fembindsfortællekreds fra samme periode om Aalborg eller Roskilde have lidt samme skæbne…?« Niels Gunder Hansen mener slet og ret, at de fem Europafortællinger er noget ujævne. De savner tempo- og holdningsskift. Bøgernes skælmske tone bliver monoton, ja på et tidspunkt direkte enerverende. Johan de Mylius er anderledes imponeret over romanserien om slægten Sunesen Schleswiger. Serien begyndte med Fabrikanten i 1968 og sluttede syv bind senere med Protestanten i 1974. Romanrækken handler om omkostningerne ved urbaniseringen og industrialiseringen og er en kritik af det højt udviklede velfærdssamfund. Serien har langt hen ad vejen de samme visioner, som prægede datidens ungdomsoprør, men svaret er ikke en socialistisk utopi. Tværtimod var Linnemanns samfundskritik værdikonservativ.

 

Bogens bidrag kan stå som selvstændige bidrag hver for sig og behøver ikke at læses i rækkefølge. Ofte lapper de over hinanden, uden at læseren føler sig generet af det. Tidligere lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, Lars Peter Rømhild, sætter Europafortællinger ind i danske og internationale relationer og diskuterer årsagerne til romanernes optur og nedtur. Cand.phil. i nordisk litteratur og sprog, Knud Bjarne Gjesing, går i dybden med romanen Nedslag, og Sten Abrahams beskæftiger sig med det religiøse aspekt i Skæbnen må være en skælm.

Ivy Möller-Christensen, professor i dansk litteratur ved Flensborg Universitet, fremhæver noget af det, der stadig har en stor aktualitet i Linnemanns forfatterskab – nemlig overgangen fra det nationale til det globaliserede og moderne. Og professor i skandinavisk sprog og litteratur ved University of Minnesota, Poul Houe, fortsætter temaet og fremhæver Linnemanns budskab, at det moderne kun kan imødegås ved, at man tager udfordringen op i stedet for at negligere det og tage afstand fra det.

Endelig indeholder bogen en bibliografi begået af lektor Aage Jørgensen.

Lys over Linnemann kan varmt anbefales til alle med interesse for grænseland og mindretalsforhold.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter