0 kommentarer

Lynets folk af W. Michael Gear Og Kathleen O’Neal Gear

af d. 1. juni 2011
Info
 
Sideantal

561

Udgivet

2010

ISBN

978-87-21-03600-3

Originaltitel

People of the Lightning

 

Vadefugl er en lynildsdreng. Helt hvid, hvidt hår, og sære øjne, der ikke kan se så langt som alle andres. Anderledes, og derfor frygtet af de fleste. At kunne høre hvornår fiskene svømmer mod land er ikke til meget nytte i en utryg verden der plages af krig stammerne imellem, og driver dem til at stå sammen mod en fælles fjende, Mokkasinslange.
Et ægteskab arrangeres som alliance mellem to stammer – Mellem den unge, usikre Vadefugl og Hvide Musling, en moden kvinde, og en berømt kriger. Ægteskabet er ikke just lykkeligt for Hvide Musling, der sørger over tabet af store dele af hendes nærmeste familie, men det er en nødvendighed.

Men da positivt nyt om Hvide Muslings ellers døde mand når frem, kan hun ikke blot sidde stille og afvente slagets gang. Hun vil gøre alt der står i hendes magt for at redde ham – Om det så skal koste hende livet.

Forfatterparret Gear tager endnu engang læseren med tilbage til fortidens Amerika, denne gang 8000 år tilbage til datidens Florida. De får vævet en fin historie, og man kan relatere til personerne.
En klar fordel ved denne bog frem for nogle af deres tidligere er at de har begrænset sig når det kommer til antallet af hovedpersoner, hvilket gør bogen mere overskuelig og nem at følge med i.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter