0 kommentarer

Lykke-Per af Henrik Pontoppidan

af d. 29. november 2012
Info
 
Sideantal

702

Udgivet

2006

ISBN

978-87-02-11781-3

 

I efteråret 2012 blev det offentliggjort, at Bille August ville filmatisere Henrik Pontoppidans hovedværk ”Lykke-Per”. Det gav mig lyst til at genlæse romanen, der som Dostojevskijs store romaner sagtens kan tåle at blive læst flere gange.

Udviklingsromanen ”Lykke-Per” er verdenslitteratur til alle tider og alle situationer, selv om romanen foregår i perioden mellem den gamle landbrugskultur og den spirende industrialisme i Danmark. Lykke-Per bryder med sin pietistiske familiebaggrund i præstegården i Østjylland, rejser til København, hvor han som ingeniørstuderende bliver konfronteret med moderniteten og føder fantastiske planer.

Fra at være idealistisk og i realiteten også uselvisk, skifter han spor og går efter sin egen lykke – lidenskaben, der foragter al den ydre glas. Han tager først fuldstændig forkerte mål af virkeligheden, lever et famlende liv med afvisninger og ender med at finde sig selv og dø som en ludfattig i det yderste Vestjylland.

Sådan er romanen primært blevet tolket, men Henrik Pontoppidan kaster ikke noget entydigt eller enkelt lys over Lykke-Pers personlighed. Nye lag og nye detaljer dukker hele tiden op i et persongalleri, der også kan virke famlende og forvirrende. Vi er i tiden efter 1864, da Danmark skulle definere sig selv på ny efter at være gået fra at være helstat til en ligegyldig småstat truet af udslettelse.

”Lykke-Per” er en samtidsroman, der vil være evigt gyldig. Hovedpersonen Peter Andreas Sidenius er i en kamp mod det moderne, og i det moderne kan vi alle tabe os selv. Lykke-Per har bevidst gjort oprør mod sit snævre og indelukkede religiøse miljø ved at vælge et polyteknisk studium frem for det teologiske. Men følelsesmæssigt får han næppe helt frigjort sig fra sit miljø. Et tema, der går igen i Henrik Pontoppidans forfatterskab – og en skæbne, han også selv baksede med.

Det religiøse tomrum bliver i første omgang udfyldt, da Lykke-Per gifter sig med præstedatteren Inger. Det sker dog efter, at han først har været forlovet med Jakobe fra en velhavende københavnsk børsmægler-familie med jødiske rødder. Den var netop udset til at skaffe de penge, der skulle sætte ham i stand til at bygge en stor vestjysk havn med kanalforbindelser langt ind i det dengang uopdyrkede Jylland. Men hver gang virkeliggørelsen af Lykke-Pers planer nærmede sig, overtog tvivlen ham.

Til sidst lader Lykke-Per sig skille fra Inger og lever sine sidste år som en ensom vejassistent i Thy, hvor han »lærer den højeste menneskelykke at kende: At blive sit eget selv fuldt og klart bevidst«.

”Lykke-Per” blev oprindelig skrevet i otte bind, men Pontoppidan var sjældent tilfreds med sig selv og skar dem ned til to. De fleste af os vil nok hoppe over, hvor gærdet er lavest, og læse de to.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter