0 kommentarer

Lunar Park af Bret Easton Ellis

af d. 3. januar 2006
Info
 
Sideantal

376

Udgivet

2005

ISBN

87-638-0180-9

Originaltitel

Lunar Park

 

I “Lunar Park” har Easton Ellis skrevet en bog, der adskiller sig fra hans tidligere værker. “Lunar Park” er en delvis selvbiografi, hvor Easton Ellis gør op med sin fortid.

Easton Ellis vokser op i et hjem med en alkoholisk og voldelig far, der tyranniserer familien, og i “Lunar Park” forsøger han at komme sine indre dæmoner til livs.

Hovedpersonen i “Lunar Park” har Ellis valgt at opkalde efter sig selv – bogens hovedperson hedder Bret Easton Ellis, er ligesom den rigtige Ellis forfatter, og de har udgivet de samme bøger. Bogens Ellis har som den virkelige Ellis haft et problematisk forhold til sin far, hvilket har gjort bogens Ellis egoistisk.

Bogens Ellis er gift med Jayne, som han har en søn, Robbie med. I “Lunar Park” hjemsøges hovedpersonen Ellis af sin afdøde fars spøgelse og af Patrick Bateman – seriemorderen fra bogen “American Psycho”. De hjemsøger ham i håbet om at han vil ændre sit liv og få et bedre forhold til sønnen. Bogens Ellis har efter deres mening for travlt med at tage stoffer, drikke, feste og sjufte familien. De hjemsøger ham dog også fordi de kan lide at genere ham.

Det skal ikke afsløres, om bogens Ellis får styr på sit liv eller om han og sønnen får et bedre forhold til hinanden – læs bogen for at finde ud af det!

“Lunar Park” er en beskrivelse af barndommen, hverdagslivet, arbejdslivet og festerne for hovedpersonen Ellis, og det er generelt godt beskrevet.

Mange begivenheder i “Lunar Park” er ude i hampen og meget overnaturlige. Det kan godt virke irriterende, for det overnaturlige tager fokus væk fra bogens tema og vigtige pointe. Ikke desto mindre er bogen læseværdig fordi den er en god beskrivelse af kærlighed, tab og forholdet mellem fædre og sønner – så man ender med at sluge bogen selvom den har sine skønhedsfejl.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter