0 kommentarer

Luk øjnene af John Verdon

af d. 6. august 2013
Info
 
Forfatter
Genre
Omslag
Sideantal

537

Udgivet

2012

ISBN

978-87-92639-65-3

Originaltitel

Shut your eyes tight

Udgave

1.udgave

 

“Luk øjnene, om lidt får du dit livs overraskelse…”

Hvis den unge, hvidklædte brud i John Verdons nye thriller lukkede øjnene, inden hun trådte ind ad døren til den mexicanske gartners beskedne hytte, fik hun sit livs sidste overraskelse. For et øjeblik efter sad hun tungt i en stol, mens hendes hoved var anbragt på bordet foran hende.

Som handlingen skrider frem, ender flere unge piger deres dage et hoved kortere. Fælles for dem er seksuelle problemer, der har nødvendiggjort et ophold på en eksklusiv skole ledet af en berømt og karismatisk psykolog, Dr. Ashton. Selvsamme doktor, som blev enkemand på sin bryllupsdag.

Hele det celebre bryllup med dusinvis af velhavende gæster blev foreviget via fire forskellige videokameraer og helikopter, og alligevel er det umuligt for politiet at gennemskue, hvad der er foregået. Først da den 48-årige, pensionerede politimand Dave Gurney inviteres med i efterforskningen, begynder der at ske ting og sager.

Dave Gurney er et usædvanligt lyst hoved, som både kan skabe salgbar kunst og opklare uforklarlige mordgåder. Det skete allerede i forgængeren til “Luk øjnene”, den raffinerede thriller “Tænk på et tal”. Nærværende krimi er lige så svær at gætte slutningen på, men knap så sofistikeret i sin opbygning. Men pyt, der er masser af spænding, blod og gode cliffhangers til selv forvænte mord-aficionados.

Verdon er en dreven og velskrivende krimisnedker, der aldrig mister grebet om plottet og sine gode, troværdige karakterer. Og trods sine genreklassiske problemer med autoriteter og en sød kone, der ikke forstår ham, er Gurney et både originalt og sympatisk bekendtskab, som jeg glæder mig til at forny ved lejlighed.

Åbn øjnene – og læs den glimragende thriller før din nabo.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter