0 kommentarer

Luftrejse : H.C. Andersen vender tilbage år 2129 Af Henrik S. Holck

af d. 5. juli 2009
Info
 
Sideantal

286

Udgivet

2008

ISBN

978-87-92139-00-9

 

Dansk digter tager favntag med HCAs forestillinger om fremtiden, et spændende sprogligt projekt der desværre ikke forløses fuldt ud.

En af de bøger fra sæsonen jeg ventede mig mest af var Henrik S. Holcks ”Luftrejse: H.C. Andersen vender tilbage år 2129”. Den helt unge Andersen var så letsindig, at han i sin debutroman ”FODREISE” forudsagde, at han ville vende tilbage til Planeten Jorden i År 2128-29. Forfatteren Henrik S. Holck har taget den gamle digter på ordet. Holck er ikke hvemsomhelst og ideen om genkomsten er besnærende, men som altid når man forventer meget, bliver man det mere skuffet når det ikke forløses. For den Andersen som plumper hovedkulds ud i Holcks fremtidsfantasi er fanget i Holcks afstandtagen fra sin tidsalder og Holcks meget ikke-Andersenske stil, og bliver derfor ikke helt troværdig på siderne. Én ting der faktisk lykkes (der er flere) er sproget, der er lige præcis så gammeldags og finurligt som man forventer. Vor hovedperson er William Christian Walter – hvilket naturligvis også er det pseudonym, som Andersen udsendte sin debut under. En debut, som hed “Fodreise” og som tydeligvis er inspirationen til dette værk. Han vågner pludselig op en dag og er af HCA (og en par engle) blevet ført til fremtiden, hvor det er digterens hensigt, at han skal afsløre denne tids fæle forfærdeligheder. Og så drager William ellers af sted og bliver sammen med læseren ganske forskrækket over, hvad mennesket bydes i Holcks dystopiske forestilinger.

Egentlig er historien ikke længere end dette, om end det tager Holck næsten 300 tætte sider at forløse den. Der er lidt for mange optrin, lidt for mange dårligdomme vi og William skal være vidne til. Problemet er at der er for mange, vi får som læser observeret med, men ikke medoplevet. Nu er der, og det er igen noget af det rigtig gode, inddigtet et par tingeventyr i bedste Andersen stil, hvilket er med til at gøre William-figuren langt mere troværdig i fortællingen. Holck får også udnyttet skyggemotivet der gennemsyrer Andersens opus på fineste vis. Der er altså meget godt at komme efter her, men den ender med sine skønhedsfejl alligevel som en aqquired taste.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter