0 kommentarer

Luftkastellet der blev sprængt af Stieg Larsson

af d. 8. juni 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

671

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7053-092-7

Originaltitel

Luftslottet som sprängdes

 

Denne bog tager sit udgangspunkt præcis hvor “Pigen der legede med ilden” stoppede, Lisbeth Salander er hårdt såret med bl.a. skudhul i hovedet på vej ind til Sahlgrenska Sygehus. Hendes far Zalachenko er også blevet bragt til samme sygehus med et øksehug i hovedet. Efter Lisbeth er blevet hasteopereret ender hun på samme afdeling som sin far og med kun et par stuer imellem dem. Lisbeth er stadig mistænkt for mord, og der er stærke kræfter som ønsker hende gemt af vejen på en lukket psykiatrisk afdeling, så hun ikke kan fortælle om alle de uretfærdigheder hun har været udsat for.

Mikael Blomkvist kæmper for at bevise Lisbeths uskyld, samtidig med at han forsøger at afdække, at der findes en hemmelig sektion inden for Sapö som har begået adskillige kriminelle handlinger for at dække over deres egne fejltagelser og over at de overhovedet eksisterer. Det viser sig at Lisbeth trods sin indelukkede natur har flere stærke venner, som indædt kæmper for at hjælpe hende og for at afsløre den hemmelige Sapö afdeling, så Millennium igen gør et kæmpe scoop af en historie.

Bogen er som de andre rigtig spændende, dog synes jeg den var en smule langtrukken midtvejs, hvor der fortælles nøje om Sapö og sektionens forskellige medlemmer og historien bag oprettelsen af denne sektion. Men alt i alt en rigtig god og spændende bog som er svær at slippe før man har fået det hele med!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter