0 kommentarer

Luftkastellet der blev sprængt af Stieg Larsson

af d. 9. november 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

671

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7053-092-7

Originaltitel

Luftslottet som sprängdes

 

Stieg Larssons serie om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist fortsætter i denne neglebidende spændende fortsættelse. Historien tager fat umiddelbart efter “Pigen der legede med ilden” stoppede. Lisbeth og Zalachenko er på vej ind til Sahlgrenska Sygehus, begge kun halvt i live. Zalachenko med et øksehug i ansigtet og diverse andre skader og Lisbeth med skudhuller i både skulder og hofte, samt en kugle der stadig sidder fast i hendes kranium.

Lisbeth bliver hasteopereret af Dr. Andreasen, sygehusets vagthavende læge, med assistance fra en forsker indenfor feltet som heldigvis var nær sygehuset, da Dr. Andreasen indså at der skulle mere end et mirakel til at få kuglen ud. Lisbeth klarer dog skærene, men hun har nu nogle helt andre problemer. Et af disse er at Zalachenko stadig er i live og kun ligger 2 stuer væk med morderiske ideer om hvordan Lisbeth skal slås ihjel. For alvor denne gang. Noget andet er at den konspiration, der kæmpede mod hende gennem hele hendes opvækst, endnu engang forsøger at få hendes spærret inde på en psykiatrisk afdeling. Denne gang uden chance for udgang. Og så er der spørgsmålet om hendes brors tilfangetagelse der ikke går som planlagt.

Blomkvist forsøger, med hjælp fra Lisbeths forbindelser og hans eget netværk at rulle hele sagen op og præsentere den på bedste måde han ved; nemlig i medierne. Samtidig forsøger Sektionen at underminere samtlige efterforskninger der kunne lede hen til sandheden om Zalachenko og Sektionen som hænger uløseligt sammen.

Der er mange ender der skal bindes i denne bog og det bliver de allerfleste også med mange fantasifulde knob. Persongalleriet er bestående af rigtig mange individer, men jeg synes at Larsson fuldt ud har behersket at holde styr på historierne. Det er meget klart i slutningen af bogen at hvis Larsson havde haft muligheden for at skrive alle planlagte 10 bøger i Millennium-serien, så havde vi fået en krimiserie med Harry Potter lignende fangruppe.

Eftersom Stieg Larsson efterlod sig starten på en fjerde bog, så kan jeg kun håbe at en forfatterkollega med samme voldsomme talent, kan og vil færdiggøre denne, men selv hvis det ikke sker, er det noget af en arv Stieg Larsson efterlod til verden. Jeg kan så kun glæde mig til filmatiseringerne af hans udgivne bøger, som for tiden er under afsluttende forhandling med forlaget.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter