0 kommentarer

Luftkasteller af Søren Jessen

af d. 23. december 2015
Info
 
Sideantal

299

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7151-164-2

Udgave

1. udgave

 

Bortset fra skyskraberne og de nærliggende bjerge kunne byen næsten være Aarhus, hvor forfatteren selv bor. En større dansk by med pæne villakvarterer i udkanten, virksomheder i centrum, en god variation af forretninger og andre tilbud til det moderne menneske. Normaliteten skriger til himlen, omend lavmælt.

Af uforklarlige årsager opstår et jordfaldshul lige midt i byen. “En abnorm, hungrende mund opslugte halvdelen af en hjørneejendom med frisørsalon og fire lejligheder, en pølsevogn og så godt som et helt vejkryds.”

Folk lærer at leve med hullet, finder andre veje rundt i byen, opretholder skæret af normalitet. Men rundt omkring opstår revner. I virkeligheden, i menneskene, i direktørens nybyggede hus. Den tykke revisor Ole opdager pludselig et hul i sin kælder, gravkammerkoldt og så kolossalt, at lysstrålen fra lommelygten absorberes … og så netop, som Ulla råber, at han skal tage spinat med op fra fryseren.

I sin femte roman, “Luftkasteller”, fremmaner Søren Jessen med enkle, præcise virkemidler en dagligdag, som vi alle kender. Et gennemsnitsdanmark, der kalder på genkendelsens lettede smil og en følelse af næsten barnlig tryghed. Midt i idyllen planter han, som en nordisk inkarnation af den japanske forfatter, Murakami, nogle små skævheder, der peger hen mod, at noget måske ikke helt er, som det skal være.

Man undres, bladrer spændt videre, mystificeres yderligere og er til sidst grebet af handlingens vekselvirkning mellem indre og ydre dramatik, der føles så meget mere inciterende, fordi alt andet jo netop er så hjerteskærende almindeligt, ja, nærmest banalt.

Kapitlerne er korte og springer mellem en håndfuld hovedpersoner, der hen ad vejen viser sig at være forbundet med hinanden på forunderlig vis. Mennesker, som bygger smukke, faretruende luftkasteller ud af drømme og krystaller.

Der er revisoren med den runde nyresten og det store hul i kælderen, som han så grumme gerne vil holde skjult for sin shopaholic’ske hustru Ulla, hvis frigjorte veninde Vivi forfører løbefænomenet Thomas, som har et noget avanceret forhold til meloner. For ikke at tale om den selvudslettende Emma-Line, der på chefen Uffes kaffekop kan se, om det bliver én af de aftener. Og så er der Camilla med den forslugne baby.

Som kapitlerne springer også handlingens nutid. Bedst, som man tror, man er ved at have styr på et forløb, må man sande, at forfatteren er en drillenisse med overraskelser gemt i ærmet. En antydet relation mellem personerne har måske andre vinkler end først antaget. Det er raffineret gjort og øger spændingen, på sin egen tyste måde.

Søren Jessen skriver en klassisk smuk prosa med god rytme og en flot, sproglig variation. Heldigvis er han ikke bange for at krydre med rammende nyskabelser som ordet dybdeskræk, en tilstand, revisor-Oles kone oplever ved tanken om de mystiske trækvinde nede fra kælderen.

“Luftkasteller” er kvalificeret (u)hyggelæsning til de lange vinteraftener. 4 store stjerner med en magisk pil opad.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter