0 kommentarer

Ludmilas gebrokne engelsk af DBC Pierre

af d. 16. april 2007
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

325

Udgivet

2006

ISBN

87-91746-16-7

Originaltitel

Ludmila's Broken English

 

”Ludmilas gebrokne engelsk” (2006) er DBC Pierres anden roman. Hans debutroman ”Vernon G. Little” udkom i 2003 og han vandt samme år Man Booker-prize for bogen.
”Ludmilas gebrokne engelsk” handler dels om et siamesisk tvillingepar, der i en alder af 33 år bliver skilt som en konsekvens af privatiseringen af det engelske sundhedsvæsen, dels om Lumila der er vokset op i den fiktive borgerkrigshærgede stat Ublilsk i Kaukasus-området.

Ludmila er en ung pige, som kommer fra en meget fattig familie. Hun drømmer om at komme væk, og det kommer hun også, da hun ved et uheld kommer til at slå sin bedstefar ihjel. Hun rejser til den nærmeste større by, hvor man som ung kvinde enten kan få job i våbenindustrien eller i sexindustrien.
Bunny og Blair bor i et klamt kældeværelse i London, ikke fast men de er blevet lukket ud i den store verden i 5 uger, i forbindelse med deres operation. De hakker på hinanden, de har nogle syrede, langt ude samtaler, de tager stoffer, fester og forsøger at leve et liv, som ikke hidtil har været muligt for dem.
Man springer altså fra den ene absurde verden til den anden og på et tidspunkt mødes disse to verdener i kraft af Bunny, Blair og Ludmila. Ludmilas kønne ansigt ender på et datingsite og Blair forelsker sig hovedkuls i hende. Hvad der videre sker skal ikke afsløres her, men det er underholdende.

”Ludmilas gebrokne engelsk” (desværre er den danske titel ikke så tvetydig som den engelske, ”Ludmila’s Broken English”, der hentyder både til Ludmilas sprog og de to separerede tvillinger) er en bog fyldt med sproglige finurligheder og sarkasme. Jeg skulle lige vænne mig til DBC Pierres måde at bruge sproget på, men derefter blev jeg da også grebet af bogen.
Ikke nødvendigvis en “must-read”, men en udmærket og underholdende bog.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter