0 kommentarer

Lou Reed 1942-2013 af Mick Wall

af d. 27. april 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

243

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7129-364-7

Originaltitel

Lou Reed the life

Udgave

1.udgave

 

I 2013 kom Jan Pouelsens bog David Bowie, i en ny revideret udgave og den var en fornøjelse at læse og blive klog af. Så da nu Mick Walls bog om Lou Reed kom på gaden var min første tanke….yes, “Take a walk on the wild side.” … Man kan jo sige at de to herre er ret tæt forbundne, det var Bowie der i 1972 var producer af “Transformer”.Jeg har hele min ungdom lyttet meget til Lou Reed og har da også de fleste af hans LP’er som stadig finder vej til pladespilleren. Så benene op i sofaen, te på kanden og en skive på pladespilleren og så var stemningen lagt til at gå i gang med bogen.

Man mærker hurtigt at Mick Walls er meget begejstret for Lou Reed og ingen tvivl om at han kan sin biografi. Da Lou Reed døde d 27 oktober 2013, satte Mick sig ned og speedskrev denne blodplettede hyldest som udkom inden for to måneder i England. Bogen er selvfølgelig en hyldest til Lou Reed’s liv og kunstneriske forløb, men den er mere end det. Den er krydret med masser af anekdoter og henvisninger til de personer der prægene hans liv og så er den også lidt en del af Mick’s liv.

Den er hurtigt læst og nok mest interessant hvis man i forvejen er lidt hooked på Lou Reed. Sproget er godt og bogen har også en mindre samling af foto fra Velvet Underground frem til præsentationen af bogen Transformer d 3 oktober 2013 i New York, kun tre uger før hans død.

Personligt kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere billedmateriale, og fordelt i bogen i stedet for samlet i to blokke. Jeg kunne også godt have tænkt mig et lidt mere nuanceret portræt, og ikke så entydigt en hyldest. Men når det er sagt syntes jeg det er en god lille bog som samler det meste af en legendes liv.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter