0 kommentarer

Lotte kan nemlig cykle af Astrid Lindgren

af d. 8. februar 2010
Info
 
Sideantal

32

Udgivet

1997

ISBN

87-00-12961-5, 978-87-00-12961-0

Originaltitel

Visst kan Lotta cykla

 

Lotte er en selvstændig og bestemt pige på fem år. Hun bor sammen med sine forældre og to større søskende. Lotte er ret træt af at glo på at hendes bror og søster cykler rundt på vejen, mens hun selv må nøjes med at se på. Hun ønsker sig brændende en cykel til sin fødselsdag, men får det ikke. Og så hugger hun den søde nabos gamle cykel. Lotte er ret egenrådig og temperamentsfuld og det får hende rodet ud i situationer hun ikke helt kan magte. Fortælleren mister aldrig tålmodigheden med sin stædige hovedperson. Selvom Lotte er et stædigt asen og begår en fejl, er det ikke nogen katastrofe. Det er en fin pointe, man ikke kan høre for tit, når man selv er lille og begår fejl.

Bogen udkom første gang i 1971 og den danske oversættelse er ikke revideret siden. Det mærkes på sproget, og et gammeldags sprog virker dårligt når der læses højt. Det spolerer en hel del af nydelsen, når ordene lyder mærkelige eller sætningerne er helt knudrede af umodernethed. De fleste sætninger kan man dog nå at lave om, mens man læser højt, så de lyder tidssvarende: “Hvor var hun dog en forvorpen unge, den Lotte”, lød for eksempel helt anderledes da jeg læste for min søn.
Men det er belastende at sidde og lave om på sproget, mens man læser. Her er Lotte lige faldet af den stjålne cykel, og tuder temmelig højt:
“Hvad er det, du gør, Lotte?”
“Cykler”, skreg Lotte. “Og så er det oven i købet min fødselsdag!” hylede hun, for hun syntes, det var for galt, at man skulle være nødt til at stå på hovedet i en rosenbusk på selveste sin fødselsdag”.

Et temmelig umoderne sprogbrug trækker ned i bedømmelsen af billedbogen. Til gengæld giver det ekstra plusser, at en lille pige ikke behøver at få en ordentlig omgang skæld ud for at vide, at hun har gjort noget forkert.

Astrid Lindgren skrev fem bøger om Lotte, hvoraf flere er filmatiseret til tv. “Lotte flytter hjemmefra” er dejlig svensk/nostalgisk i tv-udgaven.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter