0 kommentarer

Londonstani af Gautam Malkani

af d. 6. marts 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

412

Udgivet

2007

ISBN

978-87-21-02827-5

Originaltitel

Londonstani (engelsk)

 

Guatam Malkani har med debuten ‘Londonstani’ sat Hounslow (en forstad til London ved lufthavnen Heathrow) på det litterære landkort – om end romanen ikke er finkultur er den hylende morsom. Seere af DR 2’s populære og kontroversielle ‘Yallerup Færgeby’ vil umiddelbart nikke genkendende til personkredsen og sproget. Personkredsen tegnes af ‘desier’: efterkommere af emigranter fra det indiske subkontinent, primært hinduer i forskellige afskygninger. Sproget er slang.

Hovedpersonen Jas vil ligesom Ali i julekalenderen gerne være ‘gangsta’ – og bliver det. Og ligesom Ali er Jas egentlig et usympatisk bekendtskab som dog vokser på en. Især da han gennem sin tilknytning til en gruppe ‘desier’ kommer ud i en større spiral af kriminalitet end han selv kan overskue. Gennem en skolelærer sættes gruppen i forbindelse med Sanjay, som de i starten misforstår som ‘kokosnød’ (brun udvendig, hvid indeni), men snart opdager er på et helt andet niveau end dem. Jas, som tidligere i sit liv sad forrest på skolebænken og også har læst bøger (gisp – noget han heller ikke er stolt af nu!) blander sig i en anden desis liv, ved at udtale sig om noget “indviklet familierelateret shit” (et bryllup), hvilket bliver begyndelsen på enden på Jas’ karriere.

Den sjove tone bogen igennem gør, at temaer som integration, identitet og ungdomsoprør gives en ny vinkel – med en såkaldt ‘twist’ til sidst der ikke skal røbes her, som vender op og ned på de forestillinger der opbygges gennem læsningen.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter