0 kommentarer

Løven, heksen og garderobeskabet af C. S. Lewis

af d. 1. december 2005
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

172

Udgivet

2005

ISBN

978-87-02-17785-5

Originaltitel

The Lion, the Witch and the Wardrobe

 

Når man læser en bog, føles det fra tid til anden som at komme hjem. “Løven, heksen og garderobeskabet” er en vidunderlig børnebog for alle med hang til det eventyrlige.

Under 2. Verdenskrig bliver de fire søskende Lucy, Peter, Edmund og Susan sendt ud på landet, så de kan være i sikkerhed under tyskernes bombardement af London. De indlogeres hos en enlig professor i et stort, gammelt hus, der nærmest råber på børns gemmelege. En dag gemmer lille Lucy sig i et klædeskab og opdager, at skabet er en dør til eventyrlandet Narnia. I Narnia hersker evigt vinter, fordi en ond heks, som har forfremmet sig selv til dronning, har taget magten. Onde hekse er ikke for små børn, og da de fire søskende skal bekæmpe damen, får de hjælp af løven Aslan, som er en inkarnation af det gode.

“Dagen er endnu ikke omme, sagde han, og hvis vi skal nå at besejre heksen inden sengetid, må vi straks begive os af sted og finde slaget.”

Det er åbenlyst børnenes bog, og fortælleren har et udtalt behov for at forklare begreber, så børn kan forstå dem. Men betragter man fortælleren som en klog, omsorgsfuld og livserfaren herre, øger det bare hyggeværdien for den voksne læser.

Ikke alle bevarer uskylden i mødet med ondskaben, og netop her vinder bogen troværdighed, fordi den tør lade børn være væsener, der både rummer potentialet for godhed og grådighed.

“Løven, heksen og garderobeskabet” er en episk fortælling om, hvordan det onde kan snige sig ind på dig, hvis du er uopmærksom, eller hvis vreden lurer i hjertet. Næstekærlighed og fællesskab kan redde uheldige sjæle ud af ondskabens kløer, men forløsningen koster.

Og så kan jeg slet ikke modstå et slag, hvor de kæmpende består af furier, nattemarer, fantomer, gespenster, dæmoner, gnomer, ulve, minotauere og onde dværge på den ene side og enhjørninge, kentauere, leoparder, ørne, satyrer, dryader, gode dværge og børn på den anden.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter