0 kommentarer

Lørdagsbryllup i det store telt af Alexander McCall Smith

af d. 30. august 2015
Info
 
Sideantal

263

Udgivet

2015

ISBN

978-87-638-3980-8

Originaltitel

the saturday big tent wedding party

Udgave

1.

 

Ofte afslører en bogs bagside alt for meget om handlingen, og her afslører den faktisk hele bogens forløb! Intet er dog tabt for på damernes detektivbureau nr.1 sker der altid så lidt, at der ikke er meget at afsløre. Der fortælles med stor charme, – ret imponerende at intet er tabt eller udvandet i dette 12. bind. Menneskeklogskaben er bibeholdt, alt er som det plejer at være, og sjovt nok kan man sagtens følge med, selvom man ikke har læst de foregående bind.

Mma. Ramotswe, chef for damernes detektivbureau i Gaborone, har nedslået måttet sælge sin hvide varevogn, da den ikke kunne mere. Men en flittig køber har rettet bilen op, og kører nu rundt i den, som et spøgelse der jagter Mma. Ramotswe hvor hun færdes. Arbejdsmæssigt kontaktes hun af en klient, en bonde, hvis køer får skåret akillessenerne over. Kunden lever i konstant frygt for eget liv. Det er en af de mere grumme sager bureauet har arbejdet med. Og detektivassistent Mma. Makutsi skal giftes, hvilket ikke er nogen stor overraskelse titlen taget i betragtning. Det fremgår i øvrigt også af den informative bagside.

Det er svært ikke at nyde hvert eneste bind i denne godmodige, menneskekærlige serie, således også dette 12. bind, der er som et rigtigt kærligt gensyn med venner man ikke har hørt fra længe. Smith skriver med glimt i øjet og et stort hjerte, fuld af venlig humor. Næstekærligheden er i højsædet. Det er sådan en bog der nærmest virker antidepressiv. Meget livsklog og glad læsning.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter