0 kommentarer

Lønningsdag : en fortids-idyl af Martin Andersen Nexø

af d. 22. april 2013
Info
 
Sideantal

16

Udgivet

1972

ISBN

87-87176-51-3

 

Denne lille novelle er udgivet i 1972 og er alene trykt i 250 eksemplarer. Den ledsages af to illustrationer af grafikeren Vibeke Mencke Nielsen. Den oprindelige novelle hed blot ‘Lønningsdag’ og blev udgivet første gang i 1896.

Som i mange af Nexøs øvrige værker er forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager knudepunktet. I ‘Lønningsdag – En Fortids-idyl’ er det lønningsdag for en række arbejdere. Hele byen venter på de penge, der skal komme til det lille samfund, overalt er det nødvendigt med en skilling, der kan skaffe mad eller varme. Men da aftenen oprinder, står værkejerens opkomling af en søn klar til at lægge sin klamme hånd på slanterne. Og hvilken mand vil da vise sig mindreværd foran sin egen søn. Ikke værkejeren, der meddeler arbejderne at de må vente til mandag med at få deres penge. Og hvad med den ene arbejder, der nægter at vise sig undertrykt? Ham, der ikke vil lette på huen da sønnen og værkejeren kører forbi i kanen…

“”Han er en krakiler”, sier værkejeren til sønnen. “Han hører til disse sjosjalister, som de har så mange af ovre. Men han får sin afsked en af dagene – så snart vi kan undvære ham.” Sønnen svinger pisken, slår et lystigt smæld over arbejderens hode og kipper med snærten huen af ham, så den triller i grøften.”

Og efter slutreplikken i teksten; Et tryk der forestiller et menneske kranium i profil. Et kranium på rigtige skuldre, men uden sul og glæde, uden øjne og dermed uden liv. For nok er socialisten kommet til, men endnu er han i undertal, oprøret lader vente på sig. Det er dog i samtiden så nært forestående, at Nexøs gøren og laden, efter hans bosættelse i Tyskland i begyndelsen af 1920’erne, blev overvåget af “Reichkommisar für Ûberwachung der öffentlichen Ordnung”.

‘Lønningsdag – En fortids-idyl’ er ikke prydet af en skøn forside, hvis man da skulle være så heldig at finde den på biblioteket. For beskyttelse er den pakket ind i noget, der mest af alt minder om en krydsning mellem gammelt brunt mellemlægspapir og sandpapir korn 380. Når den alligevel er værd at lede efter – dvs. bestille hjem – skyldes det indholdet.

I historisk sammenhæng er det spændende at se, hvorledes forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager var engang, og reflektere over, hvor meget – eller hvor lidt? – der har ændret sig.

Papiret i bogen er tykt, gulligt og behageligt at håndtere. Og de supplerende noter gør det nemmere at forholde sig til konteksten.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter