0 kommentarer

Livsfarlig kærlighed af Ed McBain

af d. 29. januar 2010
Info
 
Sideantal

171

Udgivet

1987

ISBN

87-7365-277-6

Originaltitel

Like love

 

En dørsælger sprænges til atomer da han vil ringe på en dørklokke. Ved politiets arbejde på gerningsstedet opdager man i den tilstødende lejlighed to lig på en seng. Et yngre par, der har efterladt et fælles selvmordsbrev. Parret er blevet kvalt af den gas der senere eksploderede. Politifolkene på station 87 arbejder med selvmordssagen. Afhører pårørende og finder små uoverensstemmelser, dog intet der kan underbygge at der skulle være tale om mord.

Akilleshælen ved ‘Livsfarlig kærlighed’ er de mange afhøringer der ikke fører til noget. Realistisk set er det nok hverdagen for en betjent, men det fylder bare på siderne uden at gavne historien, som til gengæld ikke er særlig lang. Plottet er komprimeret, i en grad så man ønsker at der var et par bihistorier. Mod slutningen kommer der et par stykker, – disse afsluttes dog ikke. Det er som om forfatteren selv har siddet med en lyst til at der skulle ske noget mere. Men det har der åbenbart ikke været plads til i den korte handling.

McBain plejer at være bedre. Han har nok haft en dårlig dag, da han skrev ‘Livsfarlig kærlighed’.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter