0 kommentarer

Livsens ondskab af Gustav Wied

af d. 19. juli 2001
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

278

Udgivet

1966

Originaltitel

Livsens ondskab

 

En blanding af bitre, indskrænkede og direkte pinlige personer er, hvad man kan glæde sig til at møde i “Livsens Ondskab”. Hvis man altså er i det humør. Sjældent har jeg krummet så meget tæer. Som jeg har det med karikatur under alle omstændigheder, har jeg det med denne her. Nogle gange grinede jeg, fordi Wied rammer lige i øjet. Tit syntes jeg bare, det var flovt. Jeg er sikker på, at folk der ikke har så let ved at blive pinligt berørt, vil finde bogen overordentlig morsom.

“Livsens Ondskab” foregår i en by i provinsen. Den slags hvor der sjældent tilføres nyt blod, og folk kun flytter, når de skal begraves. Manuel Thomsen render spinkel og krumrygget rundt og drømmer om at købe barndomshjemmet tilbage. Det eneste han er opfyldt af er at spare så meget sammen som muligt, så han er klar, når den nuværende ejer går konkurs. Det plejer de nemlig at gøre. Rundt om Manuel og hans mor lever den lille by og dens indbyggere et mildest talt stillestående liv. Det er misundelse, sladder og kirke, og ikke så meget andet.

Manuel Thomsen er så indskrænket og latterlig, at man får lyst til at udfri ham fra hans elendighed. Thomsens mor er underlagt sin umodne søn, og tager livets genvordigheder med en stille accept, der er lige til at skrige over. Den eneste af bogens personer som får min sympati, er tolderen Knagsted. Han beskrives som den rene trold. Strittende hår over hele kroppen og ond helt ind til marven. Jeg ville også blive ond i det sceneri.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter