0 kommentarer

Livets gave af Johannes Møllehave

af d. 23. oktober 2011
Info
 
Sideantal

24

Udgivet

2011

ISBN

978-87-641-0573-5

 

Denne dejlige børnebog handler, som titlen afslører, om, hvordan et lille nyt barn bliver til. Selvom præsten Møllehave er forfatteren er den fysiske forklaring på det enkelte menneskes skabelse tilstede, men den åndelige dimension mangler heller ikke.

Bogen er skrevet som små korte rim, men hvor Møllehave før er kommet til at lægge for meget vægt på rimsiden, er det her indholdet, der er i fokus, således at hvis rimet ikke helt vil passe – ja så gør det ikke noget:

“Far og mor blev ved at spørge:
Hvem er det, der er på vej?
Maven voksed’, du blev større,
mens du tænkte: det er mig!”

Bogen er illustreret af Bodil Carstensen. På mange af de skønne, farverige og naive billeder er der “plantet” en sjov lille detalje, og billederne fungerer derfor godt som igangsættere for samtale om teksten og om, hvad der egentligt skete, da den man deler læseoplevelsen med selv blev til. Et par steder virker illustrationerne ikke helt tidssvarende, men idet bogen egner sig godt som oplæsningsbog gør det ikke spor.

Jeg giver bogen fem stjerner, fordi den behandler et emne, det for mange for ældre er lidt svært at tale om, på en god, hjertevarm og ligefrem måde.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter