0 kommentarer

Liv for hver en pris af Kristina Sandberg

af d. 24. september 2018
Info
 
Sideantal

567

Udgivet

2018

ISBN

978-87-7146-931-8

Originaltitel

Liv till varje pris (oversat af Anne Marie Bjerg)

Udgave

1

 

Skulle man umiddelbart beskrive trilogien om Maj ville det ikke nødvendigvis lyde spændende: Fortællingen om en husmor og en hendes dagligdag. Men trilogien, og denne bog, er overraskende indtagende og i stand til at holde læseren fastlåst til bogen – Og dermed bestemt anbefalelsesværdig!

I denne tredje og sidste del af trilogien om Fru Maj Berglund er livet ikke blevet lettere. Selv ikke når manden Thomas inviterer hende og børnene på hotelophold, hvor Maj vil kunne slappe af mens der hotellet tager sig af alt det praktiske. Maj gør virkelig sit for at slappe af, men selv det kan hun stresse over; for hvordan opfører man sig korrekt på et hotel? Maj gør hvad hun kan for at passe ind, går i skønhedssalon, lader sig forkæle – Og alligevel føler hun stadig ikke at hun hører til.

Og bekymringerne for Thomas kan hun aldrig slippe; kan han holde sig ædru, passe sit job, sørge for familiens økonomi? Og hvordan vil det gå hendes børn, der langsomt er ved at blive voksne. Vil de klare sig godt her i livet. Men evig er bekymringerne om hende selv, hendes helbred, og omverdenens forventninger til hende. Lettere bliver det ikke da forventningerne til husmoderen langsomt ændres op gennem 50’erne og 60’ernes Sverige. Kan Maj tilpasse sig?

Liv for hver en pris er en god afrunding på trilogien om Maj. Man får et dybere indblik i Majs sind, og de konstante og gradvis ændrende bekymringer hun stilles overfor. Samtidig får vi også indblik i Thomas’ sind og bekymringer, og de problemer han ser i forholdet til Maj og livet generelt. Forfatteren er virkelig god til at grave sig dybt ind i sindet på bogens hovedpersoner. Den fremstiller åbent og ærligt alle usikkerheder og problemer, alle de usagte ting i Majs hoved. Portrættet af den ikke længere helt unge husmor er spot on.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter