0 kommentarer

Limpopoakademiet for privatdetektiver af Alexander McCall Smith

af d. 9. marts 2016
Info
 
Sideantal

302

Udgivet

2016

ISBN

9788763841146

Originaltitel

The Limpopo Academy og Private Ries

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

En vidunderlig beskrivelse af hverdagen i Gaborone, og de tanker der rører sig hos vore kvindelige hovedpersoner. Det er voldsomt oplivende at komme væk fra vestens kulisser og møde en helt anderledes ramme til en krimi. Det er helt andre værdier der tæller…og alligevel er der en slående lighed med en god Agatha Christie og det engelske landsby miljø.
Vores hovedpersoner er de to kvinder Mma Ramotswes, der ejer Damernes Detektivbureau Nr.1 samt Mma Makutsi, hendes på nogle områder lidt naive assistent. Mma Makutsi er optaget af det hus, hun og Phuti Radiphuti, som hun lige er blevet gift med, skal flytte ind i. Et ikke helt lille projekt. Mma Makutsi er optaget af at hjælpe en veninde som er kommet i en vanskelig situation og midt i det hele bliver en af mekanikkerne på hendes mand værksted anklaget for at arbejde med stjålne biler. Jo der er meget der skal ordnes og det er ikke let for de to kvinder, selv om meget bliver ordnet over en kop te. Så da der pludselig kommer hjælp udefra af den ”store” Clovis Andersen som er forfatter til firmaets ”bibel” Principper for privatdetektivers arbejde, kommer de to kvinder helt i selvsving.
“Limpopoakademiet for privatdetektiver” er nummer tretten i rækken af Alexander McCall Smiths detektiv romaner om Damernes Detektivbureau Nr.1. Jeg har ikke før læst nogle af disse, men jeg kan love for, at det skal der rådes bod på nu. Jeg har følt mig meget underholdt og på flere planer. Det er velskrevet og humoristisk læsning, der også giver stof til tankevirksomhed.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter