0 kommentarer

Lillegudsord af Jette Drewsen

af d. 21. september 2015
Info
 
Sideantal

168

Udgivet

1993

ISBN

87-604-0000-5

Udgave

2. udgave, 1. oplag

 

Vi har en bamse der mest bruges til at snakke med og til at sutte på øret når man skal sove. Vi har en nysgerrighed på livet og især på de mange ord vi ikke forstår. Vi er nogen gange en pestilens og vi siger vi om os selv.

Pigen Ella vokser op i et hjem hvor man holder meget på formerne, og hvor troen på gud er ekstremt vigtig. Man må ikke tale grimt og der er ord man ikke må sige. Det er for eksempel meget grimt at sige røv, snot og lort. Men det sker jo man kommer til det alligevel.

Ella opfatter verden som lidt uoverskuelig og hun vil egentlig helst forblive barn. Hun vil stadig gerne lege da hun er fyldt 11 år, og hun tvinger sig selv til ikke at sige det højt for hun ved godt, at hun nå har nået en alder og højde hvor man ikke leger længere. Hun ønskede sig også en ny bamse, men den havde hun ikke råd til og hun måtte ikke få den, for hun manglede jo ikke noget.

Ellas veninders liv er noget mere spændende og hun slår sig mere løs når hun ikke er bundet til sit hjem.

Ella vokser op og bliver en smule usikker på verden omkring sig, men formår med tiden alligevel at blive en selvstændig ung kvinde, der kan og vil tage vare på sig selv.

Bogen er lidt pudsigt skrevet for man skal lige forstå hvem det er der fortæller historien, når man går i gang med at læse den. Men når først man har fanget det, så er bogen rigtig god. Den fanger en og man får lyst til at høre mere om hvad der sker med Ella fra hun er lille til hun bliver voksen.

Bogen er hurtigt læst og kan helt sikkert anbefales. Den er livsbekræftende.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter