0 kommentarer

Lille Nø af Hanne Kvist

af d. 17. november 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

28

Udgivet

2005

ISBN

87-02-03774-2

 

Nogen gange må man lidt på afstand af tingene for at kunne se dem ordentligt. “Lille Nø” er en varm og kærlig historie om at finde ud af, hvor man hører hjemme. Elefantungen Lille Nø har det lidt træls med sine omgivelser. Elefantflokken er larmende og truttende, og der er altid liv og glade dage. Ingen steder kan man finde ro og plads til sig selv, når man er en lille elefantunge. Junglen er heller ikke bedre, med al dens skratten, brølen og skrigeri. Lille Nø bliver så træt af ikke at kunne tænke, fordi alting larmer og går så stærkt, at den leder efter et sted, hvor den kan få noget ro. Lille Nø går så langt, at den pludselig er væk fra flokken og junglen, og her bliver den fundet af et ægtepar, som lige netop altid har ønsket sig sådan en sød lille elefantunge:

“Det er lige sådan en lille elefantunge vi altid har savnet, siger konen. – Skulle vi ikke tage den med hjem og være gode ved den?
– Det er håbløst at tæmme en afrikansk elefant, siger manden.
– De bliver frygtelig farlige når de bliver vrede.
– Den ser ikke farlig ud, siger konen.
– Jeg hedder Lille Nø, siger Lille Nø, – og jeg vil ellers forfærdelig gerne tæmmes.”

Lille Nø kommer med ægteparret hjem og sidder snart i deres stille stue, hvor man drikker te med spidset mund. Senere er det tid til bad i badekarret, og Lille Nø er glad og tilfreds over at have badet helt for sig selv. Men da det bliver sengetid, og huset bliver helt stille, er det lidt ensomt og koldt at ligge alene i en seng uden en elefantmors snabel om maven.

Da Lille Nø først får lidt ro og fred til at finde ud af, hvad den selv har lyst til, begynder den at savne flokken og drager atter hjem. Billedbogen giver et godt gys over muligheden af at gå hjemmefra og en accept af, at det kan være svært at være den lille og ikke selv at kunne bestemme, hvad man har lyst til. En mild og god historie om et emne, som både små og store kender til.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter