0 kommentarer

Lille Hjerte af Katrine Marie Guldager

af d. 20. april 2012
Info
 
Sideantal

205

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-12119-3

 

Romanen “Lille Hjerte” er en selvstændig fortsættelse af “Ulven” og handler om en familie i Køge i 1950’erne. Hustruen Lilly forlader i starten af bogen sin mand Peter og børnene Henry og Leonora for at udleve sine kunstneriske ambitioner i København. Peter er nu alene med børnene og finder hurtigt sammen med sin nye sekretær, Ella, som formår at holde familien samlet. Peter savner sin Lilly, Leonora savner sin mor, men Henry – den uregerlige dreng, som ingen tidligere har taget sig af, får pludselig kærlighed fra den nye “mor” og får styr og ikke mindst tro på sig selv og savner ikke sin mor.

Romanen har mange facetter – hvordan er det at være alene med teenage-børn, hvordan har man det, når man tidligere er blevet mishandlet af sine mænd – hvordan er det at leve med sit savn efter en mor, og ikke mindst, hvordan er det at leve som mor – uden sine børn? – Alle disse ting behandles i bogen ved siden af det eventyragtige fra “Ulven”, bl.a. med “englen” som bliver genfundet og sammen med “ulven” igen spiller en rolle – præcis som i “Ulven”. Sproget i bogen er let tilgængeligt, der er god afveksling mellem temaerne, og forfatteren formår at holde læseren fanget på trods af, at der måske ikke sker de store ting i bogen. Mange mennesker – mange skæbner!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter