0 kommentarer

Lille-bi´s hat bliver væk af Eva Wulff

af d. 25. maj 2020
Info
 
Sideantal

35

Udgivet

2020

ISBN

978-87-93958-12-8

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Lille-bi´s hat bliver væk” er en bog i en serie på tre om en lille bi, der har fået det sigende navn Lille-bi.

Bogen er rettet mod mindre børn da bogen er kort, har mange illustrationer og ikke særlig meget tekst.
Lille-bi elsker sin røde hat, især når det er regnvejr, for så kan han tage hatten af, svinge med den og få vand i sit hår.

En dag med regnvejr var der også blæsevejr og vinden pustede hatten ud af hånden på Lille-bi mens han svingede med sin hat.

Lille-bi forsøger at fange hatten, men forgæves: ”vinden har taget min allerbedste hat” (side 6) siger Lille-bi til en stor og søvnig myg, der stopper op og spørger hvorfor Lille-bi er så ked af det.
Myggen kan desværre ikke hjælpe med at finde hatten, men det kan den grønne Måler-larve, der kan måle hvor langt hatten er fløjet væk. Tilmed kan Måler-larven også måle en hare-lort, sådan er der nogen der har mange skjulte talenter.

Lille-bi og Måler-larven finder ud af, at hatten må befinde sig i en skov og ganske rigtigt finder de hatten ved et gammelt egetræ, der har tabt næsten alle sine blade. Desværre er der en Snude-bille der har opdaget hatten og gerne vil beholde den, men heldigvis ender historien med, at Lille-bi får sin allerbedste hat tilbage – og så flyver Lille-bi glad op i luften med sin allerbedste, røde hat på hovedet.

Igen har forfatteren begået en sød, lille fortælling om Lille-bi, igen en bog, der egner sig fint til højtlæsning og som min datter på næsten 3 år er meget glad for at få læst højt.

Jeg tror dette er min personlige favorit blandt de 3 bøger om Lille-bi, men de øvrige 2 er også fine.

Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter