0 kommentarer

Lige østen for regnen af Levi Henriksen

af d. 6. marts 2012
Info
 
Sideantal

326

Udgivet

2010

ISBN

978-87-92439-04-8

Originaltitel

Like østen for regnet

 

Bogen beskriver Simon Smidesangs liv som tidligere journalist og nu postbud i en lille norsk by, hvortil han har rødder, og hvortil han er flyttet efter et brud med sin utro hustru. Denne utroskab viser sig at være af speciel art, hvorfor den har trukket så store veksler på Simon. Simon er en sympatisk, stille og rolig mand, som regner med, at når han tager tilbage til sit barndomsland, Skogli, kan han få den fred og ro, som han ønsker, for her kan kun være “uspændende” mennesker og ingen rudekuverter! – MEN der viser sig noget andet for ham. Han møder på sin posttur Ginni Bang, tagdækkeren Bjørkli, Sofie By og flere meget specielle personer med hver deres baggrund, og personer som alle ændrer Simons liv og får ham til igen at ønske livet.

Bogen er rigtig godt skrevet, sproget flyder let og giver plads for nethindens dannelse af billeder af såvel personer som det naturskønne område i Norge, hvor regnen spiller en stor rolle. Vi får også skønne naturbeskrivelser i bogen, bl.a. af tranernes parringsritual, en meget speciel affære, så alt i alt er bogen absolut læseværdig, og kan anbefales, hvis man kan lide at læse om mennesker, påvirkning udefra såvel positiv som negativ – og natur. – God læselyst!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter