0 kommentarer

Levende og døde i Winsford af Håkan Nesser

af d. 7. september 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

363

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7146-092-6

Originaltitel

Levande och døda i Winsford

 

Forventningens glæde er de ord, der falder mig ind, da jeg startede på denne roman. Både det at sidde med en ny Nesserroman i hånden og så forventningen, når man starter på bogen, det, at der bygges en stemning op, ganske langsomt, med små detaljer, der viser, at der er noget der ikke er helt i orden. Alene den måde romanen starter på:

“I forgårs bestemte jeg mig for at overleve min hund. Det skylder jeg ham. To dage senere – altså i dag – bestemte jeg mig for at drikke et glas rødvin i Wheddon Cross. Det er sådan, jeg nu om dage kæmper mig igennem tiden. Ved at tage beslutninger og derefter overholde dem. Det er ikke så svært, men sværere end det lyder til, og det skyldes naturligvis omstændighederne.”

Hvorfor har Maria både sin egen og mandens telefon og pc? Hvorfor skjuler hun sig langt ude på landet i det vestlige England, og hvorfor bruger hun falsk navn? Man finder snart ud af, at der er sket noget. Vi får indblik i både Marias og Martins fortid – som det er typisk for en Nesserroman, foregår det ved, at man foruden at befinde sig i nutiden, tages med tilbage i tiden. Dels til Marias barndom og tabet af den elskede lillesøster, dels til ungdomsårene, mødet med Martin, hendes forhold til deres to børn, få gode veninder og en terapeut – ligesom Martins somre i et kunstnerkollektiv i slutningen af 70’erne spiller en rolle.

Maria og hendes hund Castor er hovedpersoner i romanen. Marias mand, Martin, er blevet anklaget for voldtægt, og da de begge er kendte personer i Sverige, beslutter de at tage væk, til Marokko, hvor Martin vil arbejde med en roman. Og det er her familie og venner tror, de befinder sig.

Men undervejs sker der noget – Maria får pludselig en chance for at ændre sit livsforløb, hun træffer en lynhurtig beslutning, der ændrer hendes – og Martins – planer. Nu befinder Maria og Castor sig i det tågede, øde, og ind imellem lidt uhyggelige landskab i Winsford, hvor de har lejet et lille hus for vinteren. Naturen og landskabet, med dets vilde heste, tåge, lyng og tornebuske kommer til at spille en ganske stor rolle i romanen, og er beskrevet vældigt levende – Nesser har selv boet der sammen med sin hund en vinter, mens romanen blev skrevet.

Man bliver draget ind i Marias liv og hendes og Martins historier – både hver for sig og sammen – og spændingen stiger: hvordan vil historien ende? Styrken ligger i den uhygge og stemning, der bygges ind i historien, ganske roligt, mens vi følger Marias rutiner, der holder sammen på hendes tilværelse. Samt de fine natur- og personbeskrivelser og sproget, som der er kælet for. Enkelte tråde forbliver uafklarede – f.eks. historien om Martins søsters elsker. Bogen var svær at lægge fra sig, og kan bestemt anbefales.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter