0 kommentarer

Leonhardt er en underlig dreng af E. S. Brinch

af d. 29. marts 2020
Info
 
Sideantal

101

Udgivet

2019

ISBN

978-87-971442-0-6

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Vi møder Leonhardt som er en dreng der ikke rigtig har nogen venner. Han er ensom og han bliver drillet med at han ser anderledes ud, fordi hans ansigt ligner en fisk. Han møder nogen drenge og lyver lidt for dem, da han håber det gør, at de så vil være venner med ham. Men det lykkedes ikke og han bliver rigtig ked af det. Han kommer på en rejse der foregår under vandet, hvor han møder forskellige karakterer. Nogen mere interessante end andre. En er meget selvglad og andre fortæller ham noget der ikke giver helt mening. Men Leonhardt fortsætter sin færd under vandet, for han vil gerne finde en rigtig perle. Og han møder til sidst også en der har perler. Men er perlen så vigtig som Leonhardt hele tiden har troet? Og hvordan kommer han hjem igen?

Det er en sød historie om hvordan det kan være svært at skille sig ud fra mængden, om hvordan usikkerhed og manglende selvværd kan gøre at man ikke tror andre gider en. Man får en god historie som kan skabe lidt debat og som giver en mulighed for at kunne tale med sit barn om, hvad de føler hvis de selv bliver holdt udenfor, eller hvis de har holdt andre udenfor.

Klart en børnebog med et budskab, som er vigtigt at få frem i lyset. Vi er jo sociale væsner, men vi er ikke altid så gode til at acceptere når andre ikke er som os selv.

Egner sig til højtlæsning og er ganske underholdende også for den voksne læser. Men den egner sig også til større børn og unge der læser selv.

Alt i alt er det en rigtig fin historie. Der måtte gerne have været flere illustrationer, men det må ens egen fantasi opveje for undervejs, og det gør heller ikke noget. Bogen fungere fra start til slut og historien er ganske fangende.

Giv den en chance, for den er klart et bekendtskab værd.

Anmeldereksemplar!

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

 

 

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter