0 kommentarer

Lasten af Hanne Bech Hansen

af d. 27. maj 2013
Info
 
Sideantal

282

Udgivet

2010

ISBN

978-87-11-42941-9

 

Jeg har læst et par dårlige anmeldelser af Hanne Bech Hansens debut indenfor krimi-genren, så min forventning var ikke så stor, da jeg gik i gang med “Lasten”, der var tillæg til Ugebladet Søndag.

I betragtning af de dårlige anmeldelser synes jeg det var en o.k. krimi. Sprogligt ikke noget særligt, og jeg sad da heller ikke på kanten af stolen eller bed negle på noget tidspunkt. Men jeg følte mig o.k. underholdt en søndag i solen. Mon ikke bare Hanne Bech Hansen skal øve sig lidt. Med sin baggrund som politidirektør, må hun kunne ryste mange historier ud af ærmet.

Hvad jeg godt kunne lide ved krimien var at den foregår i vores samtid, og jeg kunne også godt lide beskrivelserne af det internationale samarbejde, som politiet har.

Plottet er ikke så kompliceret endda: der er tre spor i historien: en ung advokat myrdes i et storcenter, og kort tid derefter findes en ældre dame, der var vidne til mordet, myrdet i sin lejlighed. Malika – en ung indvandrerpige, udnævnes til vicepolitikommissær og står for opklaringen, og endelig er der de kriminelle, der skal sørge for en hemmelig last kommer sikkert fra London til København.

Lasten er ubærlig, og som historien skrider frem afdækkes grufuldhederne for læseren og for Malika.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter