0 kommentarer

Lassie kommer hjem af Eric Knight

af d. 27. april 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

100

Udgivet

2006

ISBN

87-11-22796-6, 978-87-11-22796-1

Originaltitel

Lassie Come Home

 

Lassie er i Scotland, da Hertugen af Rudling har taget hende med derop langt væk fra byen Yorkshire, hvor hun tidligere har boet sammen med familien Carraclough. Hun savner drengen Joe, som hun ellers hver dag har hentet fra skole, og savnet har drevet hende ud på en lang rejse, hvor hun skal forcere det skotske højland, gennem bjerge og skove. En lang og drøj tur på over 1500 kilometer. Den lille hund har ingen anelse om de farer der lurer og kampen for at finde føde tærer hårdt på kræfterne.

Lassie møder blandt andet to mænd som er ude for at vogte får. Da de ser collien, som intetanende kommer haltende, tror de at det er hende som har været på rov i deres område, og de hæver geværet for at skyde.

“- Giv ham, hvad der tilkommer ham, Jock, hviskede han hæst.
Den unge mand greb fastere om geværet, men uden at skyde.
– Hvor er de andre?
– Det er da ligegyldigt. Giv bare ham her.
– Det er en hyrdehund – kan du se, hvis det er?
– Nej, det er en strejfer – en af de vilde, tilmed. Giv ham det hele. Nu må du ikke skyde forbi.
Jock drejede hovedet.
– Jeg er vant til sådan en fra krigens tid, Andrew. Jeg skyder ikke forbi – og slet ikke når jeg selv skal betale patronerne.
– Jamen, så skyd dog, Jock!”
(side 11)

De to mænd og en ondskabsfuld hundefanger sår alvorlige tvivl hos Lassie om menneskers godhed. Hun har altid været vandt til at hendes ejere var kærlige og omsorgsfulde overfor hende, da de gav hende mad og et lunt sted at sove. Det forvirrer hende, at alle de mennesker hun møder er fjendtlige og tilsyneladende kun vil hende ondt, så hun blive mere og mere sky.

Lassie er allerede stærkt forkommen da et slemt uvejr bryder løs, men til hendes held finder et ægtepar hende og tager hende med sig hjem. Hunden er i en slem tilstand, og de ved ikke om hun kan reddes, men trods sin ringe tilstand, fornemmer Lassie, at hun igen er kommet i trygge hænder.
Mon hun klarer den? Og hvad mon der sker herefter, der er stadig lang vej hjem.?

Ingen tvivl om at situationen er ret fortvivlende, for selvom Lassie mod alle odds skulle klare turen, er situationen stadig den samme. Joes far er stadig ærligheden selv, og han har meldt klart ud til sin søn, at Lassie ikke længere tilhører dem. Lassie risikerer altså at tage turen forgæves.

Utroligt, som man kan blive revet med af handlingen, når man endda har hørt historien før. Forfatteren formår at fortælle en gribende og spændende historie, og det er helt sikkert derfor, den har været holdbar i så mange år. En sød og rørende fortælling som både kan læses af børn og voksne. I bogen findes desuden et kort, så man kan følge Lassie på hendes lange færd.

Kan læses fra cirka 11 år.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter