0 kommentarer

Langebro med løbende figurer af Bjarne Reuter

af d. 4. maj 2005
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

291

Udgivet

1995

ISBN

87-00-23784-1

 

Jannik lever en stille og rolig tilværelse som museumsvagt. På bogens første side bliver han gift med Alice, som er eneste datter af en rig advokat. Svigerfar lover at sikre, at de aldrig får økonomiske problemer. Underforstået Jannik er nok ikke i stand til at tilbyde Alice en standsmæssig tilværelse. Jannik har ingen familie, bortset fra en onkel Wilhem (det er stavet rigtigt), så man kender ikke så meget til hans fortid.
Men Jannik og Alice er lykkelige indtil kriminalkommissær Møller kontakter Jannik dagen efter brylluppet. Der er begået 3 mord i Odense og Møller mistænker en mand ved navn Orson Kiel. Det viser sig at denne Orson dels er Janniks barndomsven, dels har været indlagt på en lukket institution, hvor Jannik har arbejdet som portør.
Orson forfølger Jannik og Alice. I begyndelsen er det kun Jannik der er klar over det, men det bliver efterhånden tydeligt for enhver, selv for politiet, at der lægges op til flere mord.
Der tegnes langsomt, men sikkert et billede af både Jannik og Orson, og af mærkværdige omveje viser det sig at Orson har stærke relationer til advokatfamilien.
Bjarne Reuter beskriver som altid på en medrivende måde almindelige mennesker, som vi vel er flest, uden de helt store armbevægelser og med en rimelig enkel tilværelse, indtil der sker et eller andet dramatisk som fuldstændigt vender op ned på alle de faste holdepunkter.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter