0 kommentarer

Lad os ikke gå i hundene i aften af Alexandra Fuller

af d. 27. april 2016
Info
 
Sideantal

318

Udgivet

2001

ISBN

87-604-1580-0

Originaltitel

Don't let's go to the dogs tonight, oversat af Bente Kastberg

Udgave

1. udgave

 

Alexandra Fuller, kaldet Bobo, kunne have haft en helt traditionel engelsk barndom. Men hendes forældre foretrak eventyr, og tog derfor hende og søsteren Vanessa med til Rhodesia i Afrika. Rhodesia var på dette tidspunkt en britisk koloni, og et land for de hvide i Afrika. Familien Fuller bosatte sig på en farm. De omgav sig med vilde dyr, hunde, sorte tjenestefolk, en masse øl, tobaksplanter, flere øl, lidt gin, heste, skydevåben – Og prøvede at få livet til at hænge sammen. Men nemt er det ikke, for livet er hårdt i Afrika. Intet var stabilt, og der var altid omvæltninger og forandring lige om hjørnet.

Alexandra Fuller skriver på en måde, der giver mig lyst til at ønske at jeg havde haft en barndom i Afrika. Stemningen i Afrika er næsten skræmmende afslappet, og livet afhænger af naturen, og vejrets og menneskers luner. På trods af alle de ulykker, dårligdomme og forfærdelige hændelser der finder sted i hendes barndom er den fyldt med eventyr, med anderledes oplevelser, og masser af tid i en vild natur. Man ved aldrig hvad morgendagen bringer. Og dog er hendes barndom langt fra noget at råbe hurra over. En ustabil og fordrukken mor. En far, der styres af sin tro på at han kan klare det umulige. Dødsfald. At skifte bopæl, mange gange, pga. krig og uro. Kostskoleophold. At blive advaret mod at gå ind i forældrenes soveværelse om natten – De sover med en ladt pistol, og kunne ved en fejl komme til at skyde dig. Man ved aldrig, hvad man kan vente sig, og de dårlige oplevelser går hånd i hånd med de gode. Det er faktisk godt klaret, at Fuller formår at gøre denne opvækst attråværdig!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter